skip to Main Content

Norges regeringspartier nu enige om post-veto

Norges EU-positive, socialdemokratiske statsminister Jens Stoltenberg led et solidt nederlag, da landsmødet i hans parti, Arbeiderpartiet tog stilling til EUs kontroversielle postdirektiv.

Det norske forbund for postansatte Postkom har i de sidste to år – med opbakning fra resten af den norske fagbevægelse – arbejdet for et norsk veto. 56 pct. af Arbeiderpartiets kommunalpolitikere har støttet et veto mod direktivet, som kun 14 pct. kun sige ja til. Og 11 ud af partiets 19 amtsafdelinger har opfordret til et klart nej til direktivet, som Stoltenberg ønskede et ja til.

Stillet overfor dette pres fik Stoltenberg lavet et kompromisforslag med en række løfter om sikring af bl.a. uddeling i seks dage ugentligt, ens porto over hele landet samt sikring af de ansattes løn- og arbejdsforhold.
Postkom accepterede kompromisset søndag, men det gjorde flertallet af Arbeiderpartiets landsmødedeltagere ikke. 181 ud af 295 stemte for, at Norge for første gang nogensinde skal bruge sin reservationsret og nedlægge veto med det samme.
“Landsmødet troede ikke, det (kompromis-forslagets løfter, red.) ville blive muligt. Derfor stemte de, som de gjorde”, konstaterer en glad formand for postarbejderne i Postkom Odd Christian Øverland i Aftenposten.

Arbeiderpartiets to regeringspartnere, Senterpartiet og Socialistisk Venstre, har forlængst besluttet, at de ønsker et norsk veto mod direktivet. Så nu står en enig norsk regering bag det.


Læs mere hos bl.a.:
Fagbevægelsen mod Unionen – klik her!
Aftenposten.no – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk