Ny 3F-formand: Gu’ kan vi sige nej til EU-tiltag

56-årige Per Christensen blev tirsdag eftermiddag kl. 14.21 valgt som 3F’s nye forbundsformand med stående klapsalver i kongressalen i Aalborg. Efter valget holdt Per Christensen en kort takketale, hvor han nævnte for områder, han især vil prioritere: Organisering, job, uddannelse og social dumping.

I dagbladet Information kommer han i dag nærmere ind på, hvad han vil med hensyn til social dumping på EU-området, som 3Fs kongres har beslutet at oppriotere indsatsen overfor. Han forklarer, at han ikke vil finde sig i, at udenlandske arbejdere lever under slavelignende forhold.

”Jeg vil ikke finde mig i det,” siger Per Christensen og opfordrer til en kritisk stillingtagen til de EU-regler, der øger liberaliseringen af arbejdsmarkedet og skaber grobund for social dumping.
”Lad mig minde om, at EU også bygger på politik. Jeg vil ikke finde mig, i at det danske velfærdssystem bliver eroderet, og jeg vil gå i flæsket på alle forordninger, elementer og tendenser, som trækker i en forkert retning,” siger den nye forbundsformand i Information.
”Det kan jo være ligesom at pisse imod vinden. Man kan vel ikke være med i EU og så sige nej til de forordninger, der kommer? ”Selvfølgelig kan man det. EU er et helt almindeligt politisk system ligesom det danske folketing, og EU er også påvirkelig. Det er, som om EU i nogens terminologi er noget, man ikke kan røre ved. ‘ Uh, vi kan ikke sige nej’. Gu kan vi sige nej,” mener Per Christensen.


Læs mere hos…
3F ”“ klik her!
Information ”“ klik her!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk