skip to Main Content

Ny kampagne vil give CETA kamp til stregen

29 danske fagforeninger, organisationer og partier står bag ny kampagne, der vil stoppe CETA med underskrifter, demonstrationer og folkeligt pres. Folkebevægelsen mod EU er med.

cover_tag_del

Nej til EU’s udemokratiske handelsaftaler!

Sådan lyder den klare besked til politikerne fra det nye initiativ Stop CETA Danmark, der gik i luften i dag.

CETA vil få enorme konsekvenser for vores demokratiske selvbestemmelse og mulighed for at beskytte velfærd, miljø og arbejdstagere. Det vil vi sætte en stopper for.
Kenneth Haar, Stop CETA Danmark

Bag initiativet står 29 danske fagforeninger, organisationer og partier, der har slået kræfterne sammen for at sætte handelsaftalen CETA på dagsordenen.

Vil stoppe CETA i Folketinget

Den store handelsaftale mellem EU og Canada skal til afstemning i EU-parlamentet på onsdag. Hvis parlamentet som ventet godkender aftalen, skal den godkendes i medlemslandendes parlamenter, herunder Folketinget, i løbet af foråret.

“Det vil vi sætte en stopper for,” siger Kenneth Haar, der er pressetalsmand for Stop CETA Danmark.

Hvis bare et parlamentet stemmer nej til aftalen, kan det lægge hele processen ned.

“CETA vil få enorme konsekvenser for vores demokratiske selvbestemmelse og mulighed for at beskytte velfærd, miljø og arbejdstagere. Aftalen sætter virksomhedernes interesser over befolkningens og åbner op for at canadiske virksomheder kan sagsøge lande, der vedtager love og regler, de mener skader deres fremtidige profit,” siger Kenneth Haar.

Initiativet vil blandt andet råbe politikerne på med en demonstration den 23. marts og en underskriftsindsamling mod CETA.

Forrige uge samlede en lignende kampagne over en halv million underskrifter ind mod CETA i Østrig. CETA har også fået titusindvis af mennesker på gaden i protester over hele Europa.

Han er til dagligt researcher i tænketanken Corporate Europe Observatory, som er med blandt initiativtagerne bag Stop CETA. Initiativet tæller også organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, NOAH, Greenpeace Danmark, Afrika Kontakt og en række lokale 3F-afdelinger og andre fagforeninger.

Folkebevægelsen er med

Folkebevægelsen mod EU er også med blandt stifterne af kampagnen.

“Kampen mod CETA er en topprioritet for os,” siger bevægelsens medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari.

Når EU-parlamentet stemmer om aftalen på onsdag, vil hun vise sin modstand med en klar nej-stemme og ved at deltage i flere af de demonstrationer og happenings, der er planlagt omkring parlamentet.

“Erfaringerne fra andre aftaler som ACTA viser, at det kan lade sig gøre at bremse de udemokratiske handelsaftaler gennem folkeligt pres. Og den folkelige modstand mod CETA har allerede givet genlyd langt ind i de socialdemokratiske rækker her i parlamentet. Så der er al mulig grund til at kaste sig ind i kampen,” siger Rina Ronja Kari.

Blandt andet har en række NGO’er planlagt en demonstration fra Strasbourg by til parlamentet både tirsdag aften og onsdag op til, at parlamentet stemmer klokken 12. Og Folkebevægelsens gruppe i parlamentet, GUE/NGL, har aftalt at danne en menneskekæde rundt om parlamentet inden parlamentarikerne stemmer.

Både Rina og Folkebevægelsen vil også livestreame fra afstemningen og aktionerne foran parlamentet på Facebook.


Kom med i kampen!

 

>> Tjek Stop CETA ud og skriv under her

>> Like Stop CETA på Facebook, del og invitér dine venner til også at like her

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk