fbpx Skip to content

Europarådet kritiserer EUs flygtningekurs

Mere end en halv million mennesker er flygtet fra borgerkrigen i Libyen, hvor EU nu bomber Gaddafis styrker og steder, efter at EU-lande i flere år har solgt våben til regimet. Flygtningene er primært flygtet til Tunesien og Ægypten, men mange søger også nordpå og en del er kommet til Italien og Malta. Men andre EU-lande har været meget modvillige til at hjælpe.

“Problemet vokser, og det er ikke et problem for enkelte lande, der er tæt på Nordafrika, men et europæisk problem. Eksempelvis de flygtninge, der søger mod Italien, har for manges vedkommende ingen lyst til at blive i Italien”, siger Europarådets menneskerettighedskommissær i Politiken i dag og kritiserer EUs hårde kurs overfor flygtningestrømmen.

“Det er fint, at Frontex patruljerer mere i Middelhavet, hvis det er for at redde flygtninge, der kæntrer. Men hvis det er for at forhindre mennesker i at søge asyl, strider det mod den internationale lovgivning på området”, lyder det fra Thomas Hammarberg.

Back To Top