Nyhed

1 maj: Traktatfæstet strejkeret eller tomme løfter


Læs hele MEP Rina Ronja Karis tale (efter kl.. 14.30) - klik her!


Forud for arbejdernes internationale kampdag 1. maj opfordrede den socialdemokratiske spidskandidat Jeppe kofod, at alle spidskandidater skriver under på et løfte om ikke at stemme for forringelser af strejkeretten. Men hans forslag om garanti for strejkeretten er truet af EU’s grundlov, Lissabon-traktaten, som Socialdemokraterne sagde ja til i 2008. Derfor opfordrer Folkebevægelsen mod EU’s spidskandidat, MEP Rina Ronja Kari, i sin 1. maj-tale til, at alle spidskandidater også at garanterer, at de ikke stemmer for en ny traktat der ikke sikrer strejkeretten.

- Det er fint, at Jeppe Koefod og hans socialdemokrater nu vil kæmpe for strejkeretten i EU. Men det kræver jo en ændring af EU-traktaten. Så vil I garantere, at I kun stemmer for en fremtidig traktatændring, hvis den sikrer strejkeretten? Ellers er det blot flere tomme løfter uden indhold, siger Rina Ronja Kari.

Rina Ronja Kari taler...
* ved et morgenmøde i Albertslund Musik Teater ca. kl. 8.30,
* ved LFS’ 1. maj Rosenvængets Allé 12 på Østerbro ca. kl. 9.45
* ved Rød 1. maj i Fælledparken ca. kl. 14.30
* i Enhedslistens telt i Fælledparken ca. kl. 17.30
* i Røde Hus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød ca. kl. 19.00.

Hendes forgænger, tidl. MEP Søren Søndergaard, taler ca. kl. 10.15 ved et morgenmøde på Buddinge Skole, Kildebakkegårds Alle 155. Han sætter også fokus på udspillet fra Jeppe Kofod:
- Man ved ikke, om man skal le eller græde, når Socialdemokraternes Jeppe Kofod nu afkræver de andre EP-kandidater et løfte om at kæmpe for strejkeretten i EU-parlamentet. I sin tid stemte han selv for den Lissabon-traktat, som lige præcis underlægger strejkeretten under den fri bevægelighed for arbejdskraft og kapital. Jeg synes, han skulle starte med at sige undskyld!

Ole Nors Nielsen, som er kandidat nummer tre på Folkebevægelsens liste N ved EU-valget 25. maj, kritiserer ikke kun socialdemokrater i sin 1. maj-tale:
- Dansk Folkeparti er ikke arbejdervenlige. Dansk Folkepart er klar til yderligere forringelser på arbejdsmarkedet, hvis de får genindført grænsebommen og fire toldere. Liberal Alliance har det helt fint med katastrofen på beklædningsfabrikken i Bangladesh, bare det kommer forbrugerne til gavn. Socialdemokraternes kandidater stiller op som enkelte individer med forskellige meninger bl.a. om bankunionen, håndhævelsesdirektivet og registrering af svindel virksomheder! Og SF bakker op om ordlyden i Lissabontraktaten og sætter kapitalen frem for det enkelte individ.

Ole Nors Nielsen taler...
* ved et morgenmøde kl. 8-10 i Socialisternes Hus, Søndergade 12, Aalborg
* hos 3F Aalborg, Hadsundvej 184 fra kl.9.00
* taler hos 3F Rymarkens morgenmøde kl. 9-12 på den grønne plads bag Rymarken 4 i Århus
* ved LO’s 1. maj-optog på Rådhustorvet kl. 12.45-13.00
* ved LO’s 1. maj i ”Gryden” i Vognsbølparken. kl. 14.30-17.00

Blandt de øvrige kandidater for Folkebevægeksen mod EU angriber en af dem – Erik Bach -særligt Dansk Folkeparti i sin 1. maj-tale:
- Morten Messerschmidt stemte 26. februar for en begrænsning af de jernbaneansattes strejkeret da EU-parlamentet vedtog af den 4. jernbanepakke, som betyder mere liberalisering af togdriften fra 2019. Dermed angriber han den danske arbejdsmarkedsmodel, og de danske togmedarbejderes muligheder for at kæmpe for anstændige løn- og arbejdsvilkår. Et alvorligt og utilgiveligt svigt af Messerschmidt. Heldigvis blev angrebet på strejkeretten nedstemt

Erik Bach taler...
* kl. 13.45 ved Den røde plads i Fælledparken
* kl.16.10 ved LO’s 1. maj i Skjoldborgparken i Frederiksværk

Se oversigt oversigt over samtlige steder, hvor Folkebevægelsen har talere og/eller boder 1. maj -klik her!

Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Rina Ronja Kari, MEP og spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, på telefon 26 70 18 16
Ole Nors Nielsen, EP-kandidat for Folkebevægelsen mod EU, på telefon 23 23 54 12
Erik Bach, EP-kandidat for Folkebevægelsen mod EU, på telefon 26 29 38 66
Søren Søndergaard, tidl. MEP for Folkebevægelsen mod EU, på telefon 40 45 38 49
Ib Roslund, informationschef í Folkebevægelsen mod EU, på telefon 20 16 65 67