Forside Kampagner Materialer Organisation Presse Intranet
Afbrænding af flybrændstof giver voldsom partikelforurening og kræft hos lufthavnsansatte. Foto: EU-kommissionen

Afmontér tikkende kræft-bombe i lufthavne

PRESSEMEDDELELSE: Folkebevægelsen MEP Søren Søndergaard tager igen sagen op overfor EU-kommissionen

Det tredje tilfælde af arbejdsrelateret kræft blandt flyarbejdere i Københavns Lufthavn er nu blevet officielt anerkendt ifølge Fagbladet 3F. Det ligger i forlængelse af en stor undersøgelse som dokumenterer, at partikelforureningen i lufthavnen er langt højere end de mest befærdede trafikknudepunkter i København.

På baggrund af det nye tilfælde har Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergaard, igen rettet henvendelse til EU-kommissionen. Han har flere gange de seneste år presset på for at få Kommissionen til at få udarbejdet en risikovurdering med henblik på at få gennemført højere sikkerhedsstandarder.

- Det er meget alvorligt, at det tredje arbejdsrelaterede kræfttilfælde nu er blevet anerkendt blandt flyarbejderne i Københavns Lufthavn. For det er jo kun toppen af isbjerget. Dels er det meget vanskeligt at få anerkendt et kræfttilfælde som arbejdsrelateret og dels er Københavns lufthavn en af de lufthavne, som har fokus på problemet. Derfor må vi frygte, at der ligger en tikkende kræftbombe i alverdens lufthavne, siger Søren Søndergaard og fortrsætter:
- Som medlem af EU-parlamentet har jeg i flere år presset på overfor Kommissionen for at få dem til at tage problemet alvorligt. Det er nødvendigt at de fremskynder undersøgelserne på området og at de fælles mindstestandarder forhøjes. Samtidig må de enkelte lande kunne fastsætte højere standarder til gavn for flyarbejderne, lufthavnens øvrige ansatte og nærområdet.
- Jeg opfordrer regeringen til at udnytte positionen som formandsland i EU til at presse yderligere på for at få gjort noget ved dette alvorlige spørgsmål ligesom jeg opfordrer regeringen til at få spørgsmålet op på international plan. Den tikkende kræft-bombe i alverdens lufthavne må afmonteres før endnu flere bliver syge, lyder dte klare budskab fra Folkebevægelsen EU-parlamentariker.

Søren Søndergaard kan kontaktes på 40 45 38 49.
Hans tre tidligere spørgsmål til Kommissionen kan findes her:
- http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+WQ+E-2010-1326+0+DOC+XML+V0//DA&language=DA
- 13. januar 2011
- 10. januar 2012

Derudover har Søren Søndergaard i dag stillet følgende spørgsmål til Kommissionen:
I forlængelse af mine spørgsmål af 8. marts 2010 (E-1326/10), 13. januar 2011 (P-011302/2010) og 10. januar 2012 (P-012664/2011) om det alvorlige problem med arbejdsrelaterede kræfttilfælde som følge af partikelforurening i lufthavne og i forlængelse af, at det tredje arbejdsrelaterede kræfttilfælde i Københavns Lufthavn nu er blevet officielt anerkendt, bedes Kommissionen oplyse hvornår den forventer, at der kommer en færdig indstilling fra den undersøgelse som ”Det videnskabelige Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering” og ”Kommissionens Fælles Forskningscenter” i øjeblikket gennemfører.


PNG - 29.2 kb
JPEG - 6.9 kb

1

2

3

4

5

6

1 2 3 4 5 6

Spin og skræmmekampagner for en overnational retspolitik i EU

Af Lave K. Broch · 25. november 2014
Statsminister Helle Thorning-Schmidt og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har fundet hinanden. De ønsker begge, at Danmark fortsat skal være medlem af EUROPOL, efter at EU’s politienhed er blevet overnational. Men de har et problem. Den danske (...) · Læs mere

Læs flere kommentarer