Nyhed

Bruxelles-boblen kortlagt


Undersøgelsen viser, at den typiske Eurokrat er tysker eller franskmand, arbejder for kommissionen og har boet i Bruxelles i mindre end ti år. Kun seks procent siger, at de vil blive boende i byen, når deres kontrakt slutter.

Eurokraterne har få belgiske venner, følger typisk ikke med i belgiske nyheder og stemmer heller ikke til lokalvalg, da det ikke interesserer dem. 73 procent af de adspurgte eurokrater er enige i, at eurokraterne lever adskilt fra resten af Bruxelles og har få eller ingen kontakter til de lokale.

Den største klage over Bruxelles er, at den er beskidt, men ikke desto mindre synes næsten lige så mange, at de godt kan lide at bo i Bruxelles.

Læs mere hos EUobserver her.