Nyhed

Danske ferieregler under pres fra EU


Lav de danske ferieregler om eller vi lægger sag an mod jer.

Sådan kan den meddelelse, der kom fra EU-Kommissionen til den danske regering i sidste uge, oversættes. De danske ferieregler er nemlig ifølge Kommissionen i karambolage med EU-bestemte arbejdstidsregler, som er findes i det såkaldte arbejdstidsdirektiv.

Den danske regering får to måneder til at svare EU-Kommissionen på, hvordan den vil tilpasse den danske ferielov til EU’s regler for arbejdstid.

EU-Kommissionen meddelte i dag, at den ikke er tilfreds med det svar, som regeringen kom med, efter Kommissionen i september åbnede en sag mod Danmark efter klager over ferieloven. Hvis Kommissionen ikke finder, at tilpasningen er tilfredsstillende, vil den overveje at anlægge sag mod Danmark ved EU-Domstolen.

I direktivet om arbejdstid hedder det: ”Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis.
Den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører.”

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) vil nu gennemgå meddelelsen fra Kommissionen og derefter vurdrere, hvad det danske svar skal være.