Nyhed

- De sagde, at N ikke var på stemmesedlen


89-årige Mette Nyborg er konsekvent EU-modstander og ville stemme på Folkebevægelsen mod EUs liste N og Rina Ronja Kari. Men hun er blind og havde brud for hjælp, da hun skulle brevstemme på Hørsholm Rådhus.

"Jeg bad udtrykkeligt om, at min stemme skulle gå til Liste N. Men hjælperne sagde, at den liste var ikke på stemmesedlen", har hun fortalt til Frederiksborg Amts Avis.
"Jeg havde flere, der ventede på mig. Derfor diskuterede jeg ikke, men bad i stedet om, at krydset skulle sættes ved SF, som jeg tidligere har støttet. Men da jeg kom hjem, kom jeg i tanke om, at det var den glødende EU-tilhænger Margrete Auken (S), der havde fået min stemme. Og samtidig fortalte min datter, at Liste N var på valgsedlen. Det gjorde mig vred. Jeg føler mig dårligt vejledt, og det må altså ikke ske ved en valghandling".

Hun har klaget til Hørsholm Kommune, men de afviser hændelsesforløbet.