Nyhed

DF tilbyder ja til patentdomstol


Statsminister Helle Thorning Schmidt meddelte i sin tale ved Folketingets åbning i går tirsdag den 1. oktober, at der blver folkeafstemning om EUs nye patentdomstoln 25. maj næste år, hvis Dansk Folkeparti og Enhedslisten fastholder sin modstand mod domstolen.

"Hvordan kan partier her i Folketinget være imod en indlysende god idé? En idé, som vil give flere danske arbejdspladser? Det er meget svært at forstå", sagde statsministeren.

Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, har nu åbnet op for muligheden for et DF-ja til patentdomstolen:
"Hvis regeringen vil have vores mandater, så må den give os noget, der er vigtigere for os end patentdomstolen", siger han og nævner indsats overfor "velfærdsturisme" eller folkeafstemning om bankunionen, som muligheder.

- Det er rigtigt ærgeligt, at de tilsyneladende har tænkt sig at sælge ud på et så vigtigt .Vi opfordrer kraftigt DF til at tænke sig om en ekstra gang, siger Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU, der også siger nej til patentdomstolen og kræver folkeafstemning om den.