Nyhed

Dyneløfteri i Grækenland

Dyneløfteri i Grækenland

Den økonomiske krise i korte træk
Grækenland har siden 2010 fået kriselån af EU, Den internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB) for at undgå konkurs. Til gengæld for lånene har Grækenland skullet møde krav om nedskæringer og reformer.
Grækenland og EU blev ikke enige om en ny aftale før låneprogrammet udløb 1. juli og Grækenland nåede derfor ikke at overholde et låneafdrag. Bankerne blev lukket indtil d. 20. kuli og børsen til d. 3. august. Efter nye forhandlinger gik regeringen med på EU’s krav som Grækenlands nationalforsamling vedtog d. 15. juli.
Den 20. august godkendte de 19 lande i eurogruppen den nye låneaftale. Den første overførsel var på 13 milliarder euro. Halvdelen af beløbet skal bruges til at rekapitalisere de græske banker. Lånet falder samtidig med at Grækenland skal tilbagebetale 3,4 milliarder euro til ECB. Det er et dyrt lån for i kontrakten er der indskrevet dyneløfteri, reguleringer helt ned i detaljen og privatiseringer.


Lufthavne, holdbarhed og farmaceuter
Grækenland er tvunget til omfattende detailstyring for at få udbetalt lån fra EU. Kravene indbefatter blandt andet salg af lufthavne, holdbarheden på mælk og deregulering af apoteksbranchen. Det lyder måske pudsigt, men de bestemmelser lånegiverne vil fjerne, har til formål f.eks. at beskytte græske bønder og næringsliv mod at blive udkonkurreret af udenlandske aktører.
En regel som at fersk mælk ikke må have længere holdbarhed end fem dage, sikrer at græske bønder kan sælge deres mælk i Grækenland uden at blive udkonkurreret af f.eks. tysk mælk. Hvis holdbarheden bliver udvidet til ti dage, som er standard i store dele af EU, vil europæiske billigere mælkeproducenter kunne transportere mælken til Grækenland inden sidste ”bedst før”-dato. Andre regler som at det kun er farmaceuter, der må drive et apotek, og at receptfrie lægemidler kun kan sælges på netop apoteker, holder på samme måde store udenlandske kæder ude. Ydermere er en stor del af den nye låneaftale en storstilet privatisering af græske selskaber. Det tyske selskab Fraport overtager f.eks. driften af 14 regionale, græske lufthavne, og Mærsk overvejer at opkøbe to havne i Grækenland igennem deres selskab APM Terminals. Regler for mælks holdbarhed og hvem der må drive et apotek er ikke unikt for Grækenland, forskellen er bare, at den græske gældskrise giver EU mulighed for at kigge Grækenland efter i sømmene og at tage hvad de vil have.

Du kan læse mere her:
Dagsavisen
Information
Shippingwatch