Nyhed

ECB holder fast i krav om reformer


FAGLIGT.EU: [uddrag] Lande i eurozonen har fået udskudt frister for, hvornår de skal overholde krav til budgetter i vækst- og stabilitetspagten for zonen. Det mildere syn på underskud på budgetter må dog ikke føre til, at landene også slækker på den hårde linje i den politik, der skaber reformer i landene. Formanden for Den Europæiske Centralbank, ECB, Jeroen Dijsselbloem, sagde på et pressemøde i Madrid i går, at landene kun kan overskride deadlines for finanspolitikken, hvis de presser på med reformer.

Jeroen Dijsselbloem, der er socialdemokratisk finansminister i Holland, så ifølge Financial Times en fare for, at Bruxelles ikke satte betingelser for de mildere krav til budgetter.

- En opblødning af de finanspolitiske mål burde forbindes mere konkret til gennemførelsen af reformer, sagde Jeroen Dijsselbloem.

Han fandt, at det var nødvendigt, at eurozonen fik nye instrumenter, så den kunne løse udfordringer med store underskud og på samme tid skabe vækst.

Krav helt i strid med fagbevægelsens

Den tyske kansler, Angela Merkel, har tidligere påpeget, at der var behov for kontraktuelle aftaler, så lande forpligtede sig til at gennemføre reformer, når de fik støtte. Forslaget var oppe på mødet i Det Europæiske Råd i fredags. Merkel sagde efter mødet, at det næppe kunne nås til næste møde i DER i december at have regler klar. Hun fastslog dog, at princippet var blevet vedtaget. Der var en klar forståelse af, at det var nødvendigt at gå ud over de eksisterende procedurer.

Holland, Frankrig og Spanien har alle fået mere tid til at tilpasse deres budgetter til kravet om, at underskuddet ikke må være på over tre procent af nationalproduktet.

Redaktør på FT, Paul Taylor, ser som Dijsselbloem en fare for, at reformpolitikken slækkes i landene. Han ser problemer i Italien, Grækenland, Irland og Portugal, og at landene kan løbe ind i et tabt årti, hvis de ikke tager hånd om problemerne. Han peger på, at der er økonomer, der følger op på den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher, der kaldte den daværende reformpolitik for ”TINA” – There Is No Alternative.

Kravene går stik imod den samlede europæiske fagbevægelses tanker og kræver både finanspolitisk disciplin, markedsreformer med liberaliseringer også på arbejdsmarkederne, hvor fagbevægelsens forhandlingsret skal brydes og både velfærdsydelser og pensionsordninger tilpasses.

(...)

Læs hele historien på LO og FTFs EU-portal - klik her!