Nyhed

Eksperter: Barroso taler EU-stat frem


"Når man sidder i en båd, kan man ikke sige til sine medpassagerer, at det er deres ende af båden, der synker. Vi er sammen om at lide under krisen, og vi er sammen om at kæmpe os ud af krisen", sagde formanden for EU-Kommissionen José Manuel Barroso i går i EU-parlamentet i sin tale om unionens tilstand.

En lang række danske eksperter vurderer i dag i Kristeligt Dagblad, at Barroso talte for at fremme udviklingen af en føderal EU-stat.

"Med denne tale forsøger Barroso at imitere et ritual, som hører med til nationalstatens symboler", siger lektor, dr. phil. Lisanne Wilken fra afdelingen for Kultur og Samfund under Europastudier ved Aarhus Universitet.

"Han italesætter den politiske union som en realitet, og politisk birager det til at sætte en dagsorden og påvirke tænkningen", siger professor Ian Manners fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

"Han taler blandt andet stærkt for en hurtig vedtagelse af direktivet om en bankunion, som Tyskland kun vil være med til under forudsætning af øget politisk integration i retning af en føderalstat. Barroso italesætter dette politiske perspektiv, og hans tale er iscenesat til at vise, at Europa eksisterer som stat", siger professor Søren Dosenrode fra Institut for Globale Studier ved Aalborg Universitet.

Læs mere hos Kristeligt Dagblad - klik her!