Nyhed

EU: Adgang forbudt for EU-modstandens blad

EU-præsident Herman van Rompuy ved pressekonference på¨topmødet i oktober. Foto: Rådet

I over 10 år er bladet ”Folk i Bevægelse” blevet akkrediteret til topmøder i EU. Men når EU’s regeringsledere mødes i morgen og fredag i Bruxelles er der nu adgang forbudt for det EU-.kritiske blad. ”According to your website, your organisation is "a cross-political organisation", therefore not a media”, lyder forklaringen fra pressecenteret i Rådet, som regeringsledernes EU-institution hedder.

Bladet udgives af den tværpolitiske organisation Folkebevægelsen mod EU til såvel medlemmer som en lang række andre abonnenter. Det er anerkendt som medie i Danmark efter den danske medieansvarslov. Derfor vil bladet og Folkebevægelsen ikke acceptere afvisningen. Og nu har medlem af EU-parlamentet Søren Søndergaard skrevet et åbent brev til pressens minister, statsminister Helle Thorning-Schmidt, og opfordret hende til at gå ind i sagen.

- Pressecenterets opførsel virker ikke værdigt for en organisation, som hævder at ville forsvare pressefriheden. Jeg vil derfor anmode dig om straks at rette henvendelse til Rådets pressecenter og insisterer på, at det er et officielt dansk synspunkt, at også et EU-kritisk medie som ”Folk i Bevægelse” kan få adgang til topmødet på torsdag, skriver Søren Søndergaard til statsministeren.

Dansk Journalistforbund har stillet spørgsmålstegn ved Pressecenterets afvisning og bakker op om, at Folk i Bevægelse skal akkrediteres som et medie.

Seneste nyt: Onsdag aften tog repræsentanter for den regering initiativ til at få løst problemet. Men Rådets presseafdeling har endnu ikke ændret opfattelse.

PDF - 54.3 kb

Læs hele det åbne brev til statsministeren - klik på PDF-ikonet til højre!

Ønskes yderligere kommentarer eller oplysninger:
Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU 40 45 38 49
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen, 20 16 65 67