Nyhed

EU godkender nyt grænsekontrolsystem


Et nyt grænsekontrolsystem skal effektivisere kontrollen af EU’s ydre grænser. Det blev i går vedtaget på EU-parlamentets plenarsamling i Strasbourg. Systemet skal koordinere grænsekontrollen mellem medlemslandene gennem nationale koordinationscentre.

Helt konkret skal grænseovervågningen foregå ved, at hvert kontakt punkt, eller grænseovergang, skal give data direkte videre til EU grænseagenturet, Frontex. Frontex vil så til gengæld udstede alarmer når det er nødvendigt. Systemet skal hjælpe med at informere de nationale grænsekontrolmyndigheder om når flygtninge forsøger at krydse Middelhavet. Og på den måde være med til at redde liv.

Sidste uge døde omkring 300 bådflygtninge ud fra kysten for den italienske ø Lampedusa. Det anslås at flere tusinde flygtninge er omkommet de seneste år i forsøget på at komme ind i EU.

Kritikere af Eurosur mener at det reelle formål med EU’s grænsekontrol er at stoppe flygtninge og asylansøgere for nogensinde at nå frem til EU’s grænser.

Eurosur skal tages i brug inden 1. december 2014.