Nyhed

EU-Kommissionen vil tvinge Grækenland til at stoppe sociale forbedringer


Den nye tværpolitiske regering i Grækenland ønsker at afbøde de værste konsekvenser af den humanitære krise, som Grækenland befinder sig i lige nu og som ifølge regeringen er en konsekvens af en EU-tvungen nedskæringspolitik, der ikke giver rum til investeringer og sociale tiltag.

Det skriver EU-Fagligt.dk.

Det vil regeringen gøre med et lovforslag, der handler om at levere gratis strøm til familier, afhjælpe fattigdom blandt pensionister og hjemløse familier,

Men kun en dag før lovforslaget skal behandles kræver EU-kommissionen, at den græske regering stopper lovforslaget, fordi Kommissionen ikke mener, at sociale forbedringer var en del af det kompromis, som EU-toppen og den græske regering indgik i sidste måned.

Det fremgår af et brev fra direktøren for EU-kommissionens direktorat for økonomi og finanser, Declan Costello har sendt til den græske regering og som flere medier har fået indblik i.

Hvis den græske regering fortsætter arbejdet for sine sociale forbedringer og fortsætter bekæmpelse af den humanitære krise, så er det et brud på det kompromis, som den græske finansminister indgik med eurogruppen i februar, mener kommissionen.

Kravet fra EU-Kommissionen, som er en direkte indblanding i et medlemslands nationale lovgivningsproces, er endnu en slagudveksling mellem Bruxelles/Berlin og Athen. I flere uger er ordkrigen mellem den græske regering og EU blevet optrappet fra begge sider og der er således lagt op til et potentielt konfliktfyldt EU-Topmøde torsdag og fredag i denne uge, hvor den græske situation er på listen over emner, der skal drøftes.

Læs mere på EU-Fagligt her.