Nyhed

EU-parlamentet afviser det danske formandskab

Søren Søndergaard taler i EU-parlamentet. Foto: EU-parlamentet

Med gigant-flertal (614 mod 11, mens 5 undlod) afviste EU-parlamentet på sit møde i dag at godkende Rådets regnskab for 2010. Det er en begmand til det danske EU-formandskab som var ansvarlig for fremlæggelsen af regnskabet. Baggrunden for afvisningen er, at det danske EU-formandskab – i lighed med tidligere formandskab – har afvist at svare på spørgsmål fra parlamentet til dets regnskab.

Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen, siger:

- Jeg synes, at det er brandærgerligt, at det danske formandskab har allieret sig med mørkets kræfter i EU og nægtet at svare på EU-parlamentets spørgsmål.

- EU-parlamentet kan naturligvis ikke godkende Rådets regnskab når Rådet ikke vil svare på de mest elementære spørgsmål til dets regnskab, f.eks. hvorfor der i årevis er sket en systematisk overbudgettering på millioner af euro på bestemte konti.

- Jeg opfordrer det danske EU-formandskab til at vise mere åbenhed og begynde at svare på EU-parlamentets spørgsmål. Kun på den måde kan den igangværende krise løses.

Søren Søndergaard kan kontaktes på 00 45 – 40 45 38 49.