Nyhed

EU vil give teknokrater magt over lovgivning


Alle EU-love skal fremover godkendes af et et nyt teknokratisk organ, et såkaldt ’regulatory scrutiny board’, som skal bestå af eksperter, der skal nikke ja eller nej til alle nye EU-forslag til lovgivning, før de kan fremsættes.

Det er en af hovedkonklusionerne i det forslag om "bedre regulering", som Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans, i dag har præsenteret.

Men det er helt ude i skoven, mener MEP Rina Ronja Kari.

"For det første er det dybt teknokratisk at yderligere eksperter nu skal sige god for et lovforslag, før det kan fremsættes. Og når EU-kommissionen siger, at man ønsker at gøre om med "bøvlet bureaukrati" og skabe bedre lovgivning, så er det slet ikke så rosenrødt, som det lyder. Kigger man bag PR-kampagnen for ’better regulation’, så gemmer der sig en teknokratisk dagsorden, der handler om at eksperter og virksomhedsrepræsentanter skal kunne blokere for lovgivning, der måtte udfordre private virksomheders vilkår – for eksempel nye og strammere miljø- og sundhedskrav eller sociale hensyn," siger Rina Ronja Kari.

Mere magt til Kommissionen
EU-Kommissionen ønsker den nye lovgivningsmodel, fordi man er utilfredse med de ændringsforslag, Parlamentet og Ministerrådet kommer med, når Kommissionen foreslår nye love. Man mener, at de andre institutioner kommer med for mange ændringsforslag og heller ikke ser på konsekvenserne af ændringsforslagene.

Men det er det rene nonsens, mener Rina Ronja Kari.

"Kommissionen, der har eneret til at stille lovforslag i EU-systemet, er trætte af, at vi er nogle, der forsøger at afbøde de værste konsekvenser af de uhyrligheder, de hele tiden kommer med. Og løsningen er så åbenbart at trække magten længere væk fra parlamentet og centralisere den hos ekspertgrupper, som Kommissionen selv udpeger. Det er helt absurd," siger hun.

En af Kommissionens centrale problemstillinger er demokratiet: "Proposals rarely emerge from the legislative process intact: amendments are made by the European Parliament and Council; and then the law is transposed nationally or regionally by the Member States", skriver Kommissionen i sit oplæg.

Mulighed for blokering
Defor forslår Timmermans, at hvis Parlamentet og Rådet ændrer Kommissionens oprindelige forslag betydeligt, skal Kommissionen kunne trække i nødbremsen og kræve, at der laves en ny ’impact assessment’ af ændringsforslagene, som skal vurdere den reguleringsmæssige byrde før forslagene kan endeligt vedtages.

"Det vil reelt betyde, at Kommissionen kan blokere eller forsinke ændringsforslag fra Parlamentet og Rådet. Og hvem er det der skal vurdere om ændringsforslag er en ’regulatory burden’? Ja, det skal et hold af virksomhedseksperter," påpeger Rina Ronja Kari.

Ingen ekstra national lovgivning
Et sidste element i Kommissionens nye lovgivningsplan er, at medlemslandene skal afholde sig fra at udbygge EU-lovgivningen med yderligere regler og bestemmelser, fordi det ofte betyder ekstra omkostninger og reguleringsmæssige byrder for virksomheder.

Hvis medlemslandende alligevel gør det, skal de give en god begrundelse, som Kommissionen skal acceptere.

"Det vil reelt forhindre lande i at gå foran samt at vi kan tilpasse lovgivning, så det passer til den lokale kontekst," advarer Rina Ronja Kari.