Nyhed

Fagbevægelsen klager til EU’s ombudsmand


EUFAGLIGT.DK: [uddrag] Den Europæiske Faglige Sammenslutning EFS går nu til EU’s ombudsmand med en klage over EU-kommissionen, fordi den ikke lever op til traktatens formelle procedurer.

EFS har siden krisens start kritiseret EU-kommissionens nedskæringslinje og angreb på de faglige rettigheder. Den kritik har EFS gentaget, hver gang fagbevægelsen har deltaget i formøder til EU-topmøderne, uden at det tilsyneladende har gjort indtryk hverken på kommissionen eller på regeringscheferne. Ofte har kritikken været bakket op af faglige demonstrationer både i Bruxelles og andre hovedstæder.

Den manglende lydhørhed fører nu til, at EFS forsøger at gå ”rettens vej” i et forsøg på i det mindste at få EU-kommissionen til at overholde de formelle spilleregler i Lissabontraktaten.

Det er første gang EFS går til ombudsmanden med en sag, og ifølge eufagligts kilder, er der overvejelser i den europæiske fagbevægelse om at anlægge sag ved EU-domstolen mod Kommissionen for dens rolle i Trojkaens pålæg til de sydeuropæiske lande.

(...)

Læs mere hos Fagbevægelsen mod Unionen - klik her!