Nyhed

Flertal i Sverige og Finland: Norden frem for EU


I slutningen af februar offentliggjorde TNS/Gallup en meningsmåling foretaget for tænketanken NyAgenda. Den viste, at 47 pct. af danskerne foretrækker et nordiskk forbund i et fleksibelt samarbejde med EU og resten af Verden, mens kun 28 pct. foretrækker fortsat EU-medlemskab.

I dag offentliggjorde den EU-kritiske alliance EUDemocrats tilsvarende målinger foretaget af TNS i Sverige og Finland.
I Sverige foretrækker 49 pct. et nordisk forbund, mens kun 28 pct. ønsker fortsat EU-medlemskab.
I Finland foretrækker 50 pct. et nordisk forbund, mens kun 31 pct. ønsker fortsat EU-medlemskab.

- Målingerne viser, at der er bred folkelig opbakning til et dybere nordisk samarbejde og kun en lille støtte til EU-medlemskab. Sammen med Storbritannien kunne de nordiske lande kræve, at magt føres tilbage til medlemslandene fra EU. Eller endnu bedre: De nordske lande kunne forlade EU sammen med Storbritannien og etablere en EFTA samhandelsaftale med EU., siger Lave K. Broch, som er næstformand for EUDemocrats og EP-kandidat for Folkebevægelsen mod EU i en pressemeddelelse fra EUDemocrats.

- Den kendsgerning, at der ikke er nogen folkelig opbakning i de nordiske lande til en dybere økonomisk eller politisk integration i EU, bør regeringerne i Danmark, Sverige og Finland gøre helt klar overfor lederne i EU.

Læs mere hos bl.a.:
Junilisten i Sverige - klik her!
Vasabladet (finsk dagblad på svensk) - klik her!