Nyhed

Flygtninge: Højere mure om Fort Europa løser intet


Den seneste tid har det vrimlet med ministre i Bruxelles. Over en lang række møder har både EU’s justits- og indenrigsministre samt EU’s stats- og regeringschefer diskuteret flygtningesituationen.

Tirsdag modtog vi nyheden om, at et flertal af EU’s medlemslande havde stemt Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn ned og gennemtrumfet Kommissionens plan om omfordeling af 120.000 flygtninge, som en midlertidig foranstaltning.

Ved gårsdagens topmøde nåede EU’s stats- og regeringsledere så frem til en aftale, som giver flere midler til grænseagenturet FRONTEX for at styrke EU’s ydre grænser.

Derudover øges finansieringen af støtte- og nødfonde og der allokeres €1 mia. til FN-agenturer som flygtningehøjkommissariatet og fødevareprogrammet.

Færre flygtninge til Fort Europa
På topmødet blev man enige om et papir, som beskriver en række handlinger, som straks igangsættes.

Judith Sunderland fra Human Rights Watch beskriver handlingspapiret som "anti-flygtninge".

"Stort set alt i papiret handler om at forstærke grænserne, stoppe mennesker fra at nå frem til grænserne og at sende folk tilbage, hvis de gør", siger hun til EUObserver.

Der tilføres således flere penge og mere mandskab til FRONTEX, som skal øge grænsekontrollen og assistere frontlinjelandene med identifikation, registrering og ikke mindst hjemsendelse af afviste asylansøgere.

Rina Ronja Kari er ikke imponeret over stats- og regeringsledernes løsningsmodel.

"Endnu en styrkelse af FRONTEX er den helt forkerte ved at gå. Mennesker holder jo ikke om med at flygte, fordi vi gør murene om Europa højere - vi gør det bare sværere og farligere at komme hertil. Vi skal i stedet skabe sikre, lovlige veje til Europa for flygtninge," siger hun.

Det kommer ikke som en overraskelse, at EU’s fokus er på egne interesser fremfor at finde solidariske problemer på en af hvor tids store udfordringer, lyder vurderingen fra Rina Ronja Kari.

"Det her er jo de typiske svar fra EU. Vi styrker vores grænser, og sender nogle penge til de lande, som for alvor mærker konsekvenserne af det massive antal mennesker på flugt. Med al den snak om at forstærke grænserne kan man næsten glemme, at dem vi forsøger at ’beskytte’ os imod jo altså ikke er invaderende tropper - det er mennesker på flugt," siger hun.

Suverænintet under pres
Heller ikke på den korte bane har EU formået at imponere. I tirsdags mødtes EU’s justits- og indenrigsministre for at diskutere Kommissionens forslag om at relokere 120.000 flygtninge.

Forud for mødet havde flere lande udtrykt modvilje mod at deltage i en omfordeling af flygtningene. På mødet gjorde bl.a. Tyskland alvor af truslen og stemte sammen med et stort flertal af medlemslandene Rumænien, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn ned.

I lyset af de store udfordringer som et historisk antal mennesker på flugt medfører, er det problematisk når flere af Europas lande afviser at bidrage til at finde disse løsninger.

Dette ændrer dog ikke ved det dybt bekymrende i, at konsekvensen af gennemtrumfningen er et indgreb i suveræniteten.

"Man fratager befolkningerne i disse lande muligheden for at bestemme deres egne asylpolitikker. Så meget står fast, uanset hvad man ellers måtte mene om landenes valg af løsninger på flygtningekrisen," siger Rina Ronja Kari og fortsætter:

"Når Rumænien, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn ikke ønsker at deltage i Kommissionens planer bør reaktionen ikke være at tvinge dem ved at stemme dem ned i et overstatsligt samarbejde, men derimod at søge frivillige aftaler landene i mellem."