Nyhed

Hollandske politikere vil sætte en stopper for EU-anklager


I EU arbejder man for tiden på at lave en EU-omfattende offentlig anklager (EPPO).

Ideen med EPPO er at takle snyd med EU-midler. Her vil EU-anklagere kunne udføre undersøgelser og anklager i de forskellige medlemsstater.

Men forslaget om at oprette en EU-omfattende offentlig anklager (EPPO) møder nu modstand i Holland. Hollandske parlamentartikere frygter, at EPPO’ens kompetencer vil udvide sig betragteligt de kommende år. Der er især frygt for, at EPPO vil blive integreret i nationale juridiske systemer.

Den hollandske parlamentartiker, Ard van der Steur, prøver nu at få opbakning rundt om i medlemsstaterne for et alternativt forslag, der ikke flytte kompetencer til EU. Her skal EPPO’en højest fungere som tilsynsfører.

EU-parlamentet gav i marts deres tilsagn til kommissionens forslag. For at det kan blive til virkelighed skal medlemsstaterne godkende forslaget.

Læs mere her: http://euobserver.com/justice/124812