Nyhed

Island dropper forhandlinger med EU


Den islandske udenrigsminister, Gunnar Bragi Sveinsson, bekendtgjorde torsdag i det islandske Alting, at man ikke agter at fortsætte forhandlingerne med EU.

Island påbegyndte sine forhandlinger i kølvandet på den finansielle krise i 2009. Sidenhen er det gået fremad for den islandske økonomi og befolkningen har udvist modvilje mod indmeldelse i EU.

Den Europæiske Kommission havde ellers håbet, at den nye islandske cemtrum-højre-regering ville skifte standpunkt på EU-spørgsmålet.

Men det ser nu ud til, at der vil gå lang tid før EU-forhandlinger vil komme på Islands politiske dagsorden igen.

En af hovedårsagerne til uoverensstemmelserne mellem EU og Island, er EU’s fiskeri-kvoter, som Island ikke ønsker at rette sig efter.