Nyhed

Juraprofessor: Trojkaen handler ulovligt


EUFAGLIGT.DK: [uddrag] EU’s nedskæringspolitik, især som den bliver praktiseret af den såkaldte Trojka, er ulovlig, så kort kan konklusionen sammenfattes af den rapport, den tyske jura-professor Andreas Fischer-Lescano, Centre for European Law and Politics (ZERP), University of Bremen for nylig afleverede til den europæiske fagbevægelse.

Rapporten er bestilt af Østrigs LO sammen med bl.a. den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS. Den europæiske fagbevægelse benytter da også lejligheden til at gentage dens krav om en øjeblikkelig kursændring i EU.

Andreas Fischer-Lescano rapport blev præsenteret på et møde for jurister i Wien sidst i november.

Den tyske professor mener, at EU-kommissionen og den Europæiske Centralbank gennem deres rolle i Trojkaen bryder Lissabontraktaten, som også inkluderer Charteret for grundlæggende rettigheder.

De EU-lande, som har indgået aftaler de omfattende aftaler om nedskæringer og indgreb i faglige rettigheder med Trojkaen er stadig forpligtiget af både de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne, lyder Fischer-Lescano argument.

- Krisen betyder ikke at EU-retten er sat ud af kraft, sagde han ved fremlæggelsen, og henviser til Portugal, hvor forfatningsdomstolen flere gange har underkendt nedskæringer, som var aftalt med Trojkaen.

Professoren mener, at det er på tide at EU-parlamentet træder i karakter:
- Parlamentet må sætte en stopper for den her hemmelige politik, sagde han.

Rettigheder er en papirtiger

- I hele Europa har fagforeninger kæmpet længe og hårdt mod nedskæringspolitikken, og krævet en fundamental kursændring, siger formanden for Østrigs LO, Bernhard Achitz.

- Fra drastiske nedskæringer i de sociale udgifter, restriktioner af basale faglige rettigheder, som afskaffelse af kollektive overenskomster, beskæring af mindstelønninger og meget mere af samme skuffe, vi har fået nok, siger han.

(...)

Læs mere hos Fagbevægelsen mod Unionen - klik her!!