Nyhed

Jurister: Ulovligt at EU mørklægger skatte-dokumenter

EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker (nr. to fra venstre) er central i skandalen om de såkaldte LuxLeaks-papirer. Foto: ECR

Det er i strid med EU’s egne regler om åbenhed i forvaltningen, når EU-Kommissionen mørklægger kontroversielle dokumenter om store firmaers lukrative skatteaftaler.

Sådan lyder konklusionen fra et eksperthold af jurister ved Bremen Universitet i en ny undersøgelse.


Sagerne med skatteaftaler er så grove, at vi ikke bare kan trække på skuldrene.
Rina Ronja Kari

Ekspertholdet har undersøgt forvaltningen i det skatteudvalg, som blev nedsat i kølvandet på den såkaldte LuxLeaks-skandale, hvor lækkede dokumenter afslørede lukrative skatteaftaler mellem hundreder af store selskaber som Ikea og Amazon og Luxembourgs regering.

Aftalerne blev indgået i årene 2002-2010, hvor EU-Kommissionens nuværende formand, Jean-Claude Juncker, var først finansminister og siden regeringschef i Luxembourg.

Det rejste spørgsmål om Junckers egnethed som kommissionsformand og fik EU-Parlamentet til at nedsætte et skatteudvalg, som skulle undersøge sagen.

Ulovlig mørklægning

Udvalget har imidlertid haft svært ved at få flere afgørende dokumenter udleveret fra EU-Kommissionen. Det drejer sig blandt andet om mødereferater og rapporter om sagen.

Det fik Folkebevægelsen mod EU’s gruppe i EU-parlamentet, GUE/NGL, til at bestille en juridisk udredning for at vurdere, om mørklægningen af dokumenterne er lovlig. Og den juridiske vurdering er klar: En sådan mørklægning er ikke i overensstemmelse med EU-retten.

>> LÆS EKSPERTGRUPPENS RAPPORT HER

"Sagerne med skatteaftaler er så grove, at vi ikke bare kan trække på skuldrene. Vi må vide, hvor højt op i systemet der var kendskab til skatteaftalerne, og hvorfor ingen gjorde noget ved det," siger Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet Rina Ronja Kari til Politiken.

Sagsanlæg på vej

Udredningen fastslår, at Kommissionen har tilsidesat forpligtelserne om åbenhed og gennemsigtighed i både Lissabontraktatens artikel 15 og artikel 4 og 42 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

På den baggrund har den tyske EU-parlamentariker Fabio de Masi fra GUE/NGL nu lagt sag an mod kommissionen på vegne af gruppen, for at få EU-domstolens ord for, om mørklægningen er ulovlig.

"EU-kommissionen kan ikke længere gemme sig bag undskyldninger om skattehemmelighed og privatlivets fred, når den tilbageholder enorme mængder af politisk information fra parlamentets folkevalgte medlemmer," siger Fabio de Masi.