Nyhed

Kompromis skal forsvare velfærd mod EU


En række afgørelser ved EU-domstolen har lagt pres på den danske skattefinancierede velfærdsmodel i det seneste halve år. Det har helt konkret ramt Statens Uddannelsestøtte og den såkaldte børnecheck. Nu foreslår De Konservative et nationalt kompromis, der skal fremtidssikre velfærdsmodellen.

”Hele vores velfærdsmodel er under pres. Vi kan ikke have den samme velfærdsstruktur i Danmark om ti til 20 år, hvis man ikke sætter et værn op og kigger på hele finansieringsstrukturen,” siger gruppeformand Brian Mikkelsen (K) til Berlingske.

Forslaget bakkes overordnet op af Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti. Men de tre partier afviser dog alle overvejelser om indførelse af et forsikringsprincip.

EL foreslår ændring af EUs regler for indre marked

”Lige nu presser EU i retning af laveste fællesnævner, og det truer skattefinansierede velfærdsydelser som SU’en. Det kan vi ganske enkelt ikke acceptere”, udtaler Enhedslistens EU-ordfører i pressen og vil fremsætte et beslutningsforslag om, at Danmark bør arbejde for at ændre reglerne for det indre marked, så nationale velfærdsordninger ikke undergraves