Nyhed

Parlamentsudvalg blåstempler EU’s bankunion

Den Europæiske Centralbank fører tilsyn med storbankerne i EU.

EU-parlamentets økonomiudvalg har godkendt Bankunionens første årsrapport uden kritik af hverken bankunionen eller ECB-direktør Draghis medlemskab af den magtfulde banklobby G30.

Bankunionen blev vedtaget sidste år i kølvandet på den økonomiske krise, og årsrapporten var den første parlamentariske evaluering af unionen.

Man har tydeligvis været mere optaget af at sikre Bankunionens overlevelse end af at forhindre end ny krise.
Rina Ronja Kari

Forud for mødet havde MEP Rina Ronja Kari rejst kritik af bankunionen på en lang række punkter på vegne af Folkebevægelsens gruppe i EU-parlamentet, GUE/NGL.

Men ingen af disse kritikpunkter blev taget til efterretning.

"Dermed har udvalget, som skulle sikre den parlamentariske kontrol med Bankunionen, reelt givet den en blåstempling. Man burde have rejst en kritik af de alvorlige problemer, der er. Men man har tydeligvis været mere optaget af at sikre Bankunionens overlevelse end af at forhindre end ny krise," siger Rina Ronja Kari.

Hun er såkaldt skyggeordfører om bankunionen for Folkebevægelsens gruppe i parlamentet, GUE/NGL. Det betyder, at det er Kari der forhandler om Bankunionen på vegne af gruppen.

Skulle stoppe ny krise

EU’s Bankunion blev oprettet i kølvandet på finanskrisen for at forhindre nye kriser.

Det skal blandt andet ske gennem opbygningen af et fælles overnationalt banktilsyn og fælles regler for afvikling af nødlidende banker. Der skal altså være en øvre myndighed, som griber ind, hvis bankerne kommer i vanskeligheder.

Den fælles afviklingsmekanisme består af en fond, som bankerne i bankunionen er med til at finansiere, og som kan træde til når nødlidende banker skal afvikles. Det er op til Den Europæiske Centralbank, som er den tilsynsførende myndighed, at vurdere om en bank for eksempel skal lukkes.

Stadig too big to fail

Bankunionens konstruktion har dog ført til omfattende kritik fra en række NGO’er.

Det skyldes blandt andet, at der ikke bliver indført regler, der dæmmer op for den stadigt større centralisering af bankerne.

Da de store banker blev reddet under den seneste finanskrise med offentlige penge, var det fordi regeringerne vurderede, at bankerne var blevet for store og for vigtige institutioner til at gå fallit.

Siden er den europæiske banksektor i dag ifølge de Bruxelles-baserede NGO’er Finance Watch og Corporate Europe Observatory blevet endnu større og endnu mere koncentreret end den var før finanskrisen i 2008. Men det dæmmer de nye fælles regler altså ikke op for.

Samtidig bidrager bankunionen direkte til, at nogle enkelte megabanker kan vokse sig større og større. Hvis en mindre bank går fallit, gør bankunionen det nemlig muligt for megabankerne at opkøbe bankens aktiver til udsalgspris langt under aktivernes reelle værdi. Dermed bliver den europæiske banksektor endnu mere domineret af nogle enkelte store spillere.

"Dermed gør man ikke op med den too-big-to-fail-problematik, som var en af årsagerne til krisen. Når man som nu giver bankerne en forsikring om, at man er parat til at holde hånden under dem, hvis de krakker, så giver det et incitament til at fortsætte de risikable investeringer," siger Rina Ronja Kari.

Hun havde derfor stillet en række ændringsforslag på vegne af GUE/NGL, som kritiserer de manglende regler.

Ingen kritik af Draghi

Et andet af GUE/NGL’s ændringsforslag kritiserer at direktøren for Den Europæiske Centralbank, Mario Dragi, samtidig er medlem af storbankernes magtfulde lobbyorganisationen G30.

>> LÆS OGSÅ: "Kari kræver centralbankdirektør ud af magtfuld banklobby"

Det er centralbanken, der skal føre tilsyn med de store banker, og ændringsforslaget kræver, at han skal fratræde sin bestyrelsespost i G30. Men det blev også nedstemt.

"Det er altså tilsyneladende ikke noget problem for flertallet i udvalget, at Draghi skal føre tilsyn med de store banker i EU, samtidig med at han sidder med i deres lobbyorganisation," siger Rina Ronja Kari.

Efter udvalgets indstilling skal Bankunionens årsrapport endeligt vedtages af hele EU-parlamentet. Det sker formentlig på plenarsamlingen i marts.