Nyhed

Måling: Udbredt utilfredshed og mistillid i EU


EU’s statistiske afdeling Eurostat har netop offentliggjort resultatet af den seneste Eurobarometer-undersøgelse, som blev gennemført i maj i de daværende 27 medlemslande. Resultatet er fyldt tal, som vidner om udbredt utilfredshed mrf og mistillid til EU. Her er nogle af hovedpunkterne:

Udviklingen går den forkerte vej

49 pct. af borgerne i EU-landene mener, at udviklingen går den forkerte vej, mens kun 23 pct. mener, den går den rigtige vej. I Danmark mener 51 pct., at det går den forkerte vej, mens 35 pct. mener, det går den rigtige vej. Kun i 5 af de 27 EU-lande mener et flertal, at udviklingen går den rigtige vej: Estland, Letland, Litauen, Bulgarien og Malta.

Mistillid til EU

60 pct. af borgerne i EU-landene har ikke tillid til EU, hvilket kun 31 pct. havde i maj 2007.

Mistilliden topper i:
Cypern (83 pct.)
Grækenland (80 pct.)
Spanien (75 pct.)
Portugal (71 pct.)
Storbritannien (68 pct.)
Slovenien (63 pct.)
Irland (61 pct.)
Tyskland (61 pct.).

Tilliden er omvendt størst i:
Bulgarien (54 pct.)
Malta (53 pct.)
Letland (51 pct.)
Danmark (51 pct.).

45 pct. af danskerne har dog ikke tillid til EU. Og danskernes tillid til FN er markant højere: 76 pct. har tillid til FN, mens 17 pct., ikke har det. 44 pct. af borgerne i EU-landene samlet set har tillid til FN, mens 43 pct.ikke har det.

Midtilliden er også målt på de enkelte institutiner i EU.
47 pct af borgerne i EU-landene har mistillid til EU-Kommissionen, som kun 36 pct. har tilllid til.
47 pct har mistillid til EU-parlamentet, som kun 41 pct. har tillid til.
44 pct.har mistillid til Rådet, som kun 33 pct. har tillid til.

10 lande: Negativt billede af EU

29 pct. af borgerne i EU-landene har et negativt billede af EU, mens 30 pct. har et positivt billede.
Den negative side er blevet fordoblet siden maj 2007 , hvor den udgjorde 15 pct. af borgerne. Den positive side er i samme periode faldet fra 52 pct.

I 10 lande er der i dag et flertal med et negativt billede af EU:
Cypern (59 pct. negativt mod 17 pct. positivt)
Grækenland (50 pct. negativt mod 16 pct. positivt)
Storbritannien (43 pct. negativt mod 21 pct. positivt)
Spanien (38 pct. negativt mod 20 pct. positivt)
Portugal (42 pct. negaivt mod 22 pct. positivt)
Tjekkiet (36 pct. negativt mod 25 pct. positivt)
Finland (34 pct. negativt mod 22 pct. positivt)
Holland (34 pct. negativt mod 27 pct. positivt)
Malta (34 pct. negativt mod 27 pct. positivt)
Sverige (34 pct. negativt mod 29 pct. positivt),

I Danmark har 36 pct. et positivt billede af EU, mens 20 pct. har et negativt billede.
Tyskerne er bemærkelsesværdigt mere negative: Kun 31 pct. har et positivt billede af EU, mens 26 pct. har et negativt billede.:

Arbejdsløshed, nedskæringer, fattigdom og uretfærdighed

56 pct. af borgerne i EU-landene er uenige i, at EU skaber betingelser for flere jobs, hvilket kun 37 pct. er enig i. I Danmark er 49 pct. enig, mens 48 pct. er uenig.

64 pct. af borgerne i EU-landene mener, at EU er ansvarlig for nedskæringer i Europa, hvilket 27 pct. ikke mener. I Danmark mener 71 pct. det, mens 24 pct. ikke mener det.

71 pct. af borgerne i EU-landene oplever ikke, at EU gør leveomkostningerne billigere, mens 20 pct. mener, at de bliver billigere. I Danmark oplever 64 pct. det ikke, mens 29 pct. oplever det.

44 pct. af borgerne i EU-landene er uenige i, at EU er blevet mere retfærdigt i krisen. 37 pct. er enige. I Danmark er 45 pct. enig og 44 pct. uenig.

EU’s dårlige økonomi bliver værre

EU’s ledere mener, at EU og euroland er på vej ud af den økonomiske krise. Ikke desto mindre oplever et massivt flertal i langt de fleste EU-lande fortsat at økonomien er dårlig.

72 pct. af borgerne i EU-landene mener, at EU’s økonomi er dårlig, mens kun 21 pct. mener, den er god. I Danmark mener 74 pct., at den er dårlig, og 24 pct. at den er god. Kun i to af de 27 medlemslande, hvor målingen blev gennemført, mener et flertal, at økonomien er god i EU: I Litauen tror, 51 pct. at den er god, mens 39 pct. opfatter den som dårlig. Og i Estland mener 45 pct., den er god, mens 44 pct. ser den som dårlig.

EU-ledernes bduskab om, at EU er på vej mod et opsving er heller ikke trængt helt igennem. I hvertfald svarer 32 pct. af borgerne i EU-landene, at de mener økonomien vil blive værre i de næste 12 måneder, mens kun 18 pct. mener, den vil blive bedre. I Danmark er optismismen dog betydeligt højrere, da 26 pct. tror, den vil blive bedre, mens 18 pct. forventer, at den bliver dårligere.

42 pct. imod euroen

Samlet set er 42 pct. af borgerne i EU-landene imod euroen, som 51 pct. er tilhængere af.
I et af de nuværende eurolande, Cypern, er borgerne på grænse til at være imod (47 pct. for og 47 pct. imod). Og i de to baltiske ansøgerlande Letland og Litauen er flertallet imod euroen, hvad der også er i bl.a. Polen.

I alt er der flertal imod euroen i syv af EU’s medlemslande:
Storbritannien (79 pct. imod og 15 pct. for)
Sverige (79 pct. imod og 19 pct. for)
Tjekkiet (71 pct. imod og 25 pt. for)
Danmark (66 pct. imod og 32 pct. for)
Polen (63 pct. imod og 29 pct. for)
Litauen (52 pct. imod og 40 pct. for)
Letland (51 pct. imod og 43 pct. for)

Danskerne mener desuden..

At en fælles udenrigspolitik er skidt (66 pct. imod og 32 pct. for).
At en EU-føderation er skidt (76 pct. imod og 18 pct. for)
At forbrugernes rettigheder ved køb i et andet EU-land ikke er blevet bedre (62 pct mener det)

Læs mere hos Eurostat - klik her!