Nyhed

Mens vi venter på resultatet af COP 21


Beslutningstagere fra hele verden er i disse dage samlet i Paris til FN’s klimakonference for at lave en ny international klimaaftale, som skal sikre, at udledningen af drivhusgasser ikke får temperaturen til at stige mere end FN’s smertegrænse på 2 grader.

EU har lovet at gøre en ambitiøs indsats både hvad angår nedbringelsen af drivhusgasemissioner i EU, og i forhold til at få en aftale i hus som kan bremse klimaændringerne. EU’s løfter ved tidligere klimaforhandlingsrunder har været skuffende. Spørgsmålet er om EU ved COP21 levere andet end festtaler og varm luft.

Som optakt til konklusionen på COP21-forhandlingerne, kan du nedenfor læse en artikel skrevet af Ester Uth Lauritzen om, hvad klimaændringer er og hvilke konsekvenser de har. Ester var i skolepraktik i GUE/NGL-gruppen i en uge i november måned.

Hvad er klimaændringer?

Af Ester Uth Lauritzen, skolepraktikant

På grund af den måde menneskene lever på i dag, ændrer klimaet sig gevaldigt.
Klimaændringerne opstå pga. de kraftværker, der producerer energi, så vi får elektricitet, der opvarmer vores huse. De biler og fly, der bliver benyttet hver dag, alle de fabrikker, der producerer varerne vi køber og landbruget, der sørger for at vi får mad på bordet. Alt dette er med til at ændre klimaet.
Atmosfæren fungerer som et gennemsigtigt beskyttende skjold om jorden. Når solenergien fra solen trænger igennem atmosfæren, bliver en del af energien reflekteret tilbage ud i rummet. De solstråler, der rammer jordens overflade, opvarmer den, og udstråler varmen ud mod rummet igen. Men de drivhusgasser vi producerer, der er i atmosfæren, fanger og holder på varmen, så den ikke kan slippe ud i rummet, og det ændrer klimaet.

Hvilke konsekvenser har klimaændringer?
Ifølge EU’s egne udgivelser vil virkningerne af klimaændringer inkludere:
• Ved Nordpolen og Arktis er isen svundet ind med 10 % de seneste årtier og tykkelsen på isen over vandoverfladen er svundet ind med 40 %
• Vandstanden stiger, og i det seneste århundrede er vandet allerede steget med 10-15 cm og det forventes at den vil stige med yderligere 88 cm inden 2100.
• Indenfor de kommende århundrede vil den enorme Grønlandsis kunne smelte. Hvis det sker, vil vandet stige med op til 7 m
• Vi vil opleve flere ekstreme vejrsituationer såsom storme, oversvømmelser, tørke og hedebølger
• 2,4 til 3,1 milliard mennesker vil mangle rent drikkevand
• Temperaturstigning - en temperaturstigning på fx. 2,5 grad C, og 50 millioner mennesker risikerer at sulte.
• Dele af Europa vil opleve hedebølger.
• Der vil opstå en afbrydelse af Golfstrømmen. Det vil sandsynligvis ikke ske i dette århundrede, men forskere er enige om, at det vil medføre meget koldere vejr i Nordeuropa.

EU er sikker på at vi kan nedskære udledningen af drivhusgasserne samtidigt med, at vi kan forbedre de levestandarder, og livskvaliteter vi har nu. Det kræver, ifølge EU, at vi tilpasser vores brug af energi, og vores levemåde. Tilpasningen, som EU snakker om, betyder at det er nødvendigt, at alle industrilande nedbringer deres drivhusgasemissioner med 15-30 % inden vi når 2020 og med 60-80 % inden 2050.