Nyhed

NGO lister to danskere på top 10 over stærkeste relationer til Philip Morris


Corporate Europe Observatory (CEO), som overvåger lobbyisme i EU-institutioner, har udgivet en rapport over Philips Morris’ relationer til EU-parlamentarikere. Her finder man de to danske parlamentikere Jens Rohde (V) og Bendt Bendtsen (K) på top 10 over stærkeste relationer til tobaksgiganten.

Begge danske EU-parlamentarikere er blevet "markeret blåt" af PM, som betyder, at de er mål for tobaksgigantens lobbyisme.

Ifølge CEO så har Rohde "løbende kontakt med en ven / tidligere kollega hos PM". Rohde understreger, at det er en tidligere kollega, som plejede at arbejde for ham i Folketinget, der nu er ansat hos PM.

Bendtsen har ifølge CEO haft løbende kontakt omkring fire ’pro-tobak emner’ med industrien, og at PM har et godt netværk hos danske Konservative. Bendtsen har ikke udtalt sig om spørgsmålet til CEO.

I slutningen af sidste valgperiode i EU-parlamentet vedtog man det omdiskuterede tobaksdirektiv, som har fastlagt regler lige fra mentolcigaretter over til indpakning med advarsler og e-cigaretter. Det var også her hele sagen om lakridspiper opstod.

CEO’s rapport baserer sin rapport på blandt andet på lækkede dokumenter fra PM samt undersøgelser fra CEO selv. Du kan læse rapporten ved at trykke her.