Nyhed

Ny græsk generalstrejke mod EU-nedskæringer


Rådhusene i Athen, Nikaia, Elliniko og Aghios Dimitrios var i går blokeret af arbejdere, adskillige af de græske rådhuse blev besat af offentligt ansatte og i Thessaloniki gennemførtes en siddende demonstration.

De offentligt ansatte protesterer mod de omfattende fyringer af offentligt ansatte, som den græske regering har sagt ja til at gennemføre på krav fra EU for at få endnu et lån på knap 51 milliarder kroner, der mandag blev bevilget af eurolandenes økonomi- og finansministre.

Samtidigt varslede Grækenlands største fagforening for privatansatte GSEE og den største for offentligt ansatte ADEDY en ny 24 timers generalstrejke mod fyringerne tirsdag den 16. juli.

Den mere militante faglige organisation PAME har indkaldt til stor demonstration i dag
på Syntagma pladsen i midten af Athen.