Nyhed

Rina Ronja Kari får ansvar for arbejdsmarkedet i EU-parlamentet


Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU, er tirsdag blevet valgt til koordinator for venstrefløjsgruppen (GUE/NGL) i EU-parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

- Som koordinator for GUE/NGL vil jeg fokusere på bekæmpelsen af den massive arbejdsløshed blandt unge, som er en af vores tids største udfordringer. Det gælder både i Danmark og i EU.

- Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden kræver først og fremmest et stop for EU’s nedskæringspolitik, som f.eks. har betydet fyringer af offentligt ansatte og højere pensionsalder. Begge dele gør det endnu sværere for unge, at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

- Det er desuden vigtigt anerkende, at arbejdsmarkederne er meget forskellige i EU-landene, hvorfor det ikke giver mening, at én løsning skulle passe til alle.

- Samtidig er det vigtigt at sikre, at ungdomsarbejdsløsheden ikke bruges som en murbrækker for social dumping. F.eks er der risiko for, at EU’s ungdomsgaranti vil lede til dårligere arbejdsforhold og udnyttelse af billig arbejdskraft.

- Vi mærker desuden et konstant pres på den danske arbejdsmarkedsmodel, senest med åbningsskrivelsen fra Kommission omkring carbotagekørsel, derfor er det vigtigt, at vi er stærkt repræsenteret i udvalget, hvor jeg også vil have et stort fokus på bekæmpelse af social dumping.

Yderligere information
Rina Ronja Kari 0045 2670 1816

Baggrund
Kampen imod ungdomsarbejdsløshed skal opprioriteres kraftigt - Indlæg bragt i Politiken d 17/7/2014