Forside Kampagner Materialer Organisation Presse Intranet

Største fest for EU-modstanden i 15 år

PRESSEMEDDELELSE: Over 400 billetter er allerede solgt til en 40 årsfest for Folkebevægelsen mod EU med musik og underholdning ved bl.a. Gitte Hænning, Povl Dissing og Niels Hausgaard. – Det er udtryk for den enorme opbakning til Folkebevægelsen, vi især har oplevet i indsatsen for traktat-afstemning, udtaler Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen

Den 23. april er det 40 år siden, at Folkebevægelsen mod EU blev stiftet. Det markeres med et stort arrangement lørdag den 21. april, hvortil indtil videre er solgt over 400 billetter. Da der kun er stole til højst 550, opfordres folk til at komme i god tid. Det tegner til at blive den største fest for EU-modstanden i 15 år.
- Det er udtryk for den støtte til Folkebevægelsen og vores sag, som har afspejlet sig i opbakningen til vores indsats for traktat-afstemning de sidste par måneder. Det er i virkeligheden ikke overraskende, men det er meget positivt, udtaler Rina Ronja Kari, som er en af Folkebevægelsens talspersoner.
Musik og underholdning leveres af bl.a. Gitte Hænning, Niels Hausgaard og Povl Dissing, mens MEP Søren Søndergaard og Drude Dahlerup er blandt talerne.
- Det bliver rigtig godt. Og vi håber, at deltagerne går hjem med en fornyet gejst og energi til den kamp for traktat-afstemning, som vi fortsætter med, siger Rina Ronja Kari.

Festen foregår i Amagerbio på Øresundsvej 6 lørdag den 21. april kl. 14-18. Dørene åbnes allerede kl. 13.00.

Bestil billet nu til 150 kroner via BilletNet - klik her! Billetter kan også købes ved indgangen - ring evt. 35 36 37 40 og reservér. Eventuelt overskud vil gå til indsatsen for folkeafstemning om eurotraktaten (finanspagten).

Læs mere om festen - klik her!

Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen, på mobiltelefon 26 70 18 16 / rina@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40


PNG - 29.2 kb

1

2

3

4

5

6

1 2 3 4 5 6

Rina Ronja Kari: Bordet fanger med en tilvalgsordning

· 18. december 2014
Der raser en debat i Danmark. En debat, der i sin natur burde handle om, hvilke konsekvenser en afskaffelse af retsundtagelsen har for det danske samfund. Men af flere grunde har debatten indtil nu næsten udelukkende handlet om Europol. Intet (...) · Læs mere

Læs flere kommentarer