Nyhed

Strid mellem Portugal og Kommissionen afgøres tirsdag


På tirsdag vil EU-domstolen afsige dom i en sag om regler for offentlig indkøb og portugisisk lovgivning. Afgørelsen kan sende en regning til Portugal på intet mindre end 27 millioner kroner.

Sagens strid handler om, hvorvidt medlemsstater skal tillade klager over afgørelsen af tildelingen af offentlig kontrakter. EU-domstolen i 2004 slog fast, at portugisisk lovgivning var i strid med EU-lovgivning fra 1989.

Den portugisiske regering valgte at ignore denne afgørelse. EU-domstolen afgjorde derfor i 2008, at Portugal skulle betale en dagsbøde på godt 145.000 kroner (19.392 euro), indtil lovgivningen blev ændret.

Portugal ophævede den omstridte lovgivning i løbet af kort tid. Men EU-kommissionen, som stod for opkrævning af bøden, mente stadig ikke, at Portugal opfyldte EU-reglerne og fortsat skulle betale bøden. Portugal reviderede lovgivningen, men nægtede at betale bøden.

I 2011 gav EU-domstolen så Portugal medhold, da Kommissionen kun kunne bøde medlemsstater for de specifikke overtrædelser identificeret i dommen. Noget som Kommissionen så har appeleret, og som på tirsdag, hvor EU vil afsige en dom.

Både Tyskland, Frankrig, Grækenland og Sverige har støttet Portugal i sagen, og har anklaget EU-kommissionen for at have udvidet sine magt-kompetencer.

EU’s regler for offentlig indkøb og udbud har været til stor hovedpine for danske kommuner, da de fører en masse unødig administration med sig. På næste uges Strasbourg-samling skal medlemmerne af EU-parlamentet stemme om en revidering af det omtalte udbudsdirektiv.