Nyhed

Sverige: S vil slås for social protokol


EUFAGLIGT.DK:[uddrag] Svensk LO og det svenske socialdemokrati har indgået en aftale, som forpligter partiet til at arbejde for en social protokol i EU næste gang EU-traktaten skal ændres. Det skriver netavisen Arbetet.se.

Kravet om en social protokol har i flere år været højt på den Europæiske Faglige Sammenslutnings dagsorden, EFS har udformet et detaljeret forslag til et tillæg til EU-traktaten, som først og fremmest betyder, at de faglige rettigheder får forrang for de økonomiske friheder i det indre marked. Med bl.a. den såkaldte Laval-dom, har EU-domstolen slået fast, at det i dag er lige omvendt – de økonomiske friheder går forud for de faglige.

Netop Laval-dommen, som ramte de svenske bygningsarbejdere, betød at den borgerlige regering i Sverige fik vedtaget en Laval-lov, som indskrænker strejkeretten over for udenlandske virksomheder i landet. En lov som er blevet kritiseret af FN’s arbejdsorganisation, ILO.

(...)

Læs mere hos Fagbevægelsen mod Unionen - klik her!