Nyhed

Tilvalgsordningen vil gøre over tyve EU-retsakter til dansk lov


Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager.

Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav.

Bruxelles IIa-forordningen.

Sådan lyder titlen på tre af de i alt 22 EU-retsakter, som med et snuptag vil blive gældende dansk lov, hvis danskerne ved den kommende folkeafstemning afskaffer retsundtagelsen og i stedet indfører en tilvalgsordning.

Ud over en øjeblikkelig implementering af den eksisterende EU-lovgivning i form af 22 retsakter, giver indførelsen af en tilvalgsordning desuden EU-partierne på Christiansborg firie hænder til at bestemme, hvorvidt Danmark skal med i fremtidige EU-love på retsområdet.

Med en tilvalgsordning vil der således ikke være krav om, at danskerne skal spørges om nye retspolitiske EU-tiltag - heller ikke, selvom disse vil betyde suverænitetsafgivelse ifølge Grundloven.

Læs her listen over alle de retsakter, der vil være en del af tilvalgsordningen.

Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, har i dag været i flere medier for at advare mod, at en tilvalgsordning giver EU-partierne carte blanche til at skalte og valte med dansk retspolitik og giver alle fremtidige EU-begejstrede MF’ere mulighed for at afgive mere magt til EU uden at spørge danskerne. Du kan læse artiklerne med Rinas kommentarer herunder:

Politiken

Berlingske

Jyllands-Posten