Nyhed

Tysk finansminister foreslår Eurozone-parlament


På et møde i mandags hos den konservative gruppe i Bruxelles, EPP, foreslog den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, oprettelsen af et eurozone-parlament.

Et eurozone-parlamentet skal ifølge ham på plads, da eurozonens medlemsstater ofte overtrumfer EU-institutionerne i beslutningstagning.

Det ses blandt andet i stigningen af de såkaldte inter-governmentale aftaler, som træder i stedet for beslutninger lavet på EU-niveau. Her laver medlemsstaterne aftaler udenom EU-institionerne.

Siden finanskrisen har mange af de store aftaler, såsom Finanspagten, Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), og senest væsentlige dele af bankunionen, blevet til igennem som inter-governmentale aftaler.

Schäuble mener, at det er relativt let at opføre et eurozone-parlament. Samtidig understreger han, at dette parlament ikke skal være begrænset i sin åbenhed over for lande, som ikke har euroen som valuta.

Den svenske finansminister, Anders Borg, udtrykte på mødet stor skepsis over for ideen. Hans anke er, at borgerne får svært ved at stole på EU, når det bevæger sig i forskellige hastigheder og beslutningskompetencer.