Nyhed

Udstationering igen for EU-domstolen


EUFAGLIGT.DK: [uddrag ] Kan det finske elektrikerforbund overhovedet repræsentere deres polske medlemmer i en retssag, og hvad er det egentlig for en mindsteløn, som EU’s udstationeringsdirektiv fastsætter? De spørgsmål skal EU-domstolen nu tage stilling, efter at en finsk domstol har søgt råd hos EU-dommerne.

EU-Domstolen skal komme med en forhåndsudtalelse om, hvordan den tolker EU-retten i forhold til en konkret sag i Finland. Det var en lignende forhåndsudtalelse i den svenske Lavalsag, som siden har ført til indskrænkningen af fagbevægelsens mulighed for at konflikte for ”fuld overenskomst” til udstationerede arbejdere. Dengang tolkede Domstolen udstationeringsdirektivet som et maksimumsdirektiv, som afskærer fagbevægelsen fra at aktionerer for krav, der går ud over direktivet.

Men denne gang drejer det sig ikke kun om, hvilke grænser udstationeringsdirektivet sætter for de polske arbejderes lønninger, arbejdsgiverne har også stillet spørgsmålstegn ved, om det finske elektrikerforbund overhovedet har ret til at gå i retten på vegne af dets polske medlemmer.

Ifølge polsk lov kan arbejdere nemlig ikke overdrage deres krav om løn til andre, men skal selv føre deres sager individuelt. Derfor mener det polske firma og dets finske arbejdsgiverforening ikke, at fagforeningen kan repræsenterer dem.

Sagen handler om 186 elektrikere, som arbejdede på a-kraftværket i Olkiluoto. Da de opdagede, at de ikke blev betalt efter den gældende og almengjorte overenskomst, overlod de lønkravet til deres forbund, Elektrikerforbundet, som gik til domstolen for at kradse pengene ind.

Men den går slet ikke, mener arbejdsgiveren. For ifølge polsk lov kan arbejdere slet ikke overdrage lønkrav til andre. Fagforeningen har på sin side kørt EU’s såkaldte charter for grundlæggende rettigheder på banen. Chartret garanterer ”enhver” ret til en retfærdig rettergang og til at modtage rådgivning og blive repræsenteret, som det bl.a. hedder. Det handler ifølge forbundet også om retten til at organisere sig, som også er garanteret i chartret.

Men Polen har sammen med Storbritannien i en protokol taget forbehold overfor det selvsamme charter, betyder det så, at chartret ikke gælder for de polske arbejdere i Finland? Eller som den finske domstol spørger EU-Domstolen:

(...)

Læs hele artiklen hos Fagbevægelsen mod Unionen - klik her!