Blog

Alternativet er mere åbenhed og demokrati


Fem af Christiansborgs partier har bedt danskerne tage stilling til retsforbeholdet 3.december. De forsøger at male et forsimplet billede af konsekvenserne ved et ja.

De ønsker kun at tale om Europol og siger, at der ikke findes alternativer til deres aftale. Det er ikke sandt. Derfor har vi sat os sammen og på tværs af vore politiske forskelle og uenigheder formuleret netop et sådan alternativ.

Vi er nemlig bekymrede for den måde, dansk EU-politik håndteres på. Hvis danskerne stemmer ja 3.december, betyder EU-aftalen, at et flertal i Folketinget fremover vil kunne sige ja til alle dele af EU’s retssamarbejdet, i modsætning til i dag hvor det kun kan lade sig gøre ved en folkeafstemning.

EU-lovgivningen er i forvejen meget uigennemskuelig og ofte præget af mørklægning og hemmelighedskræmmeri.

Med EU-aftalen bliver det kun værre. Sådan behøver det imidlertid ikke at blive, for der er et alternativ.

EU-aftalen om at afskaffe retsforbeholdet er en god anledning til igen at sætte fokus på den manglende på åbenhed og det demokratiske underskud i europapolitikken. Størstedelen af dansk lovgivning er påvirket af beslutninger truffet i EU, hvor der er en voldsom mangel på gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.

Vores retssikkerhed, regler om skilsmisser, domstolenes indretning, efterretningsvæsen og politi, flygtninge og indvandring, er alle kernespørgsmål i et retssamfund, og de bør behandles åbent og demokratisk.

Derfor fremlægger vi – Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberale Alliance og Folkebevægelsen mod EU – i dag et alternativ til den aftale, som de fem partier bag EU-aftalen har.

Vi ønsker nemlig en anden vej. Både ved eventuel dansk deltagelse i EU’s retspolitik og som grundlag for den generelle debat om EU i Danmark. På den baggrund er vi enige om en række principper, der sikrer adgang til dokumenter og åbenhed om forhandlinger og et krav om folkeafstemninger, såfremt Danmark skal længere ind i EU’s retspolitik.

For det første skal der sikres en langt bedre adgang til information.

Folketingets og Europa-Parlamentets danske medlemmer og den danske befolkning skal have adgang til langt flere dokumenter end i dag, så magthaverne kan holdes til ansvar. Det betyder også, at alle partier og folketingsmedlemmer samt offentligheden skal behandles ligeværdigt i forhold til offentlighedsloven, og at vi helt konkret opfordrer regeringen og de øvrige partier bag EU-aftalen til at lægge alt åbent frem, så befolkningen har det bedst mulige grundlag at tage stilling på.

En bedre åbenhed betyder eksempelvis også, at Folketingets debatter om og kontrol med EU-lovgivningen og åbenheden om statsministerens positioner til EU-topmøder skal styrkes ved, at EU-lovgivning behandles efter Grundlovens principper for lovbehandling i Folketingssalen, og at statsministerens oplæg til EU-topmøder sættes til debat i Folketingssalen.

Dermed bliver der rent faktisk mulighed for at gennemskue processen og råbe højt, hvis man er uenig.

For det andet bør en yderligere overgivelse af magt til EU ske gennem åbne, demokratiske processer.

Konkret vil det betyde, at gennemførelse af retsakter, der i dag er omfattet af retsforbeholdet, skal ske via parallelaftaler eller ved afgrænset anvendelse af tilvalgsordningen på de enkelte retsområder – eller en kombination af disse to modeller.

Konkret er der to alternativer:

Det første alternativ overlader ikke beføjelser til EU, men sikrer samarbejdet om væsentlige områder med de andre EU-lande via indgåelse af parallel-aftaler, som det eksempelvis kendes fra Norge, Island og Schweiz samt en lang række andre lande.

Dermed sikres fortsat dansk deltagelse i Europol-samarbejdet, hvor Danmark på lige fod med alle andre lande, der deltager i samarbejdet, indgår i det operationelle politisamarbejde på tværs af grænserne. Og samtidig sikres det, at Danmark kan træde ud igen, hvis samarbejdet udvikler sig i en retning, som vi ikke ønsker.

Det andet alternativ (en begrænset anvendelse af tilvalgsordningen) accepterer at overlade retspolitiske beføjelser til EU på et nærmere bestemt område – eksempelvis Europol. Men på alle øvrige områder fastholdes suveræniteten i Danmark.

Dermed sikres det, at enhver overladelse af beføjelser til EU skal i høring, diskuteres og behandles grundigt i Folketinget ligeværdigt mellem alle Folketingets partier. Og det sikres, at enhver overladelse af beføjelser sker ved folkeafstemning efter Grundlovens § 20.

Dermed sikres det, at danskerne får mulighed for at tage konkret stilling, når der overlades suverænitet, samt at et flertal i Folketinget ikke senere kan afgive yderligere suverænitet, medmindre vælgerne spørges.

For det tredje har vi et grundlæggende ønske om, at vælgerne inddrages meget mere end i dag.

Derfor er vi også enige om, at enhver fremtidig ændring af EU-traktaterne, der fører til mere EU, forelægges ved folkeafstemning, uanset om der juridisk er tale om suverænitetsafgivelse eller ej.

Vi mener, at befolkningen har krav på at blive hørt, og at store beslutninger for vores lands fremtid bedst træffes af befolkningen.

Denne aftale, som udgør et alternativ til aftalen om en fuldstændig afvikling af retsforbeholdet, som EU-partierne har foreslået, garanterer dansk deltagelse i de retsakter, hvor et flertal af danskere ønsker det.

Men den giver også en garanti for, at Folketingets EU-begejstrede partier ikke kan gå videre udenom befolkningen. Denne aftale er, hvad man kan få ved at stemme nej 3.december.

Det er således ikke rigtigt, at der ikke er et alternativ.

Alternativet er både mere demokratisk og transparent. Det er vi garanter for. Og med dette anbefaler vi i fællesskab at stemme nej 3.december.

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU.
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.
Pernille Skipper, Enhedslisten.
Christina Egelund, Liberal Alliance.