Blog

Attentater må ikke forplumre debatten om retsundtagelsen


Vi skal komme med de rette svar på attentaterne i København og Paris. Men disse svar indebærer ikke, at vi afgiver magten over dansk retspolitik til EU, skriver MEP Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU, i et debatindlæg på Altinget.

Mens vi alle forsøger at komme os oven på de uhyrlige angreb, der ramte København og os alle i denne weekend, vil diskussionerne om, hvordan vi bedst bekæmper fundamental ekstremisme og grænseoverskridende forbrydelser naturligvis intensiveres.

Disse diskussioner florerer allerede i både Danmark og EU efter de lige så vanvittige scener, der udspillede sig i de parisiske gader for knap en måneds tid siden.

Mens EU-Kommissionen forsøger at presse en omfattende masseovervågning af alle europæiske flypassagerer igennem, vil EU-tilhængere i Danmark vende skytset mod den danske retsundtagelsen.

EU-tilhængerne mener nemlig, at retsundtagelsen hindrer effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme.

Men det er lodret forkert, hvad EU-tilhængerne også godt ved, men da det er deres eneste argument, er de nødt til at gentage det igen og igen og håbe, at danskerne ikke opdager sandheden.

EU-tilhængernes argument går ud på, at retsundtagelsen forhindrer Danmarks fortsatte deltagelse i Europol, EU’s politisamarbejdsenhed.

Ifølge EU-tilhængerne på Christiansborg, som ønsker at indføre en ny og svagere retsundtagelse i stedet for den nuværende (de kalder det en tilvalgsordning, men det er bare en svagere undtagelse, der kun friholder asylområdet i stedet for hele retsområdet), står retsundtagelsen i vejen for en effektiv bekæmpelse af terror og grænseoverskridende kriminalitet.

Emner, som for alvor vil fylde i mediernes, politikernes og danskernes bevidsthed i de næste måneder.

Og derfor er det mit inderlige håb, at retsundtagelsen ikke tages som gidsel i et forsøg på at puste til den helt naturlige frygt og vrede, som København-attentaterne har skabt. Angrebene må og skal ikke forplumre den løbende debat, som skal klæde danskerne ordenligt på, inden de afgiver deres stemme til fordel for retsundtagelsen eller tilvalgsordningen.

Første skridt på den vej er at gendrive den forkerte påstand, at retsundtagelsen hindrer dansk deltagelse i Europol-samarbejdet.

Hvis danskerne vælger at bevare retsundtagelsen, kan vi nemlig fortsætte i det operationelle Europol-samarbejde ved at få en samarbejdsaftale med EU, som 18 andre lande har den dag i dag.

Lande som Norge, Island, Schweiz, USA, Canada, Australien, Bosnien og så videre og så videre, der hver eneste dag bekæmper grænseoverskridende kriminalitet på lige fod med alle EU-landene i Europol. Så lad os nu droppe skræmmekampagnerne om, at retsundtagelsen forhindrer Danmarks fortsatte deltagelse i Europol-samarbejdet.

Det er rigtigt at retsundtagelsen forhindrer noget. Men dette er ikke Europol-samarbejdet.

Det, retsundtagelsen hindrer, er, at EU får magt over alle - flere hundrede - forskellige retspolitiske områder. Det drejer sig om alt fra skilsmisselovgivning, over retsprocedurer og retssikkerhed over niveauer for strafferammer.

Min bøn er derfor, at vi, mens vi sørger over de uskyldige ofre i København og Paris, bruger tiden på at komme med de rette svar på fundament ekstremisme og terror.

Disse svar indebærer ikke at afgive magten over dansk retspolitik til EU.

Og da slet ikke, når fortalernes fremmeste argument, Europol-argument, bygger på en falsk præmis.

Jeg har sagt det før, men jeg gentager det gerne: Vi skal samarbejde internationalt om at fange forbrydere, men vi skal selv kunne bestemme, hvilken straf forbrydelser i Danmark skal udløse.

Den eneste måde, hvorpå vi kan få begge dele, er ved at bevare retsundtagelsen i sin nuværende form.

Debatindlægget er bragt på Altinget (kræver abonnement).