Blog

Bag EU’s lukkede døre


Når jeg til daglig bevæger mig rundt i EU-parlamentets lange gange, tænker jeg tit på, hvad der foregår bagved de lukkede døre.

Det kan ofte være svært at finde ud af, da hemmelighedskræmmeri er det nærmeste, EU-systemet kommer på en nationalsport.

Borgerne i EU har ret til indblik i, hvad der foregår bag de lukkede døre.

I den forgangne uge blev EU’s top slæbt for retten i en sag om netop hemmelighedskræmmeri. EU-kommissionen har nemlig nægtet at udlevere en række potentielt belastende dokumenter til EU-parlamentet.

Sagen handler om store virksomheders skattesvig i milliardklassen og de hemmelige skatteaftaler, der blev afsløret i den såkaldte LuxLeaks-lækage.

>> Det har Politiken skrevet mere om her

De omstridte dokumenter forventes at indeholde information som kan være belastende både for EU-kommissionen og medlemslandene. De vil sandsynligvis gøre det klart, at både EU-kommissionen og medlemslandene kendte til den massive skattesvindel lang tid før den blev afsløret i 2014.

Mine kollegaer og jeg, som sidder i parlamentets skatteudvalg, har længe forsøgt at få adgang til de pågældende dokumenter, men uden held. Derfor besluttede min gruppe og jeg at få foretaget en uvildig juridisk undersøgelse af hele forløbet. For kunne EU-kommissionens afvisning nu også være lovlig?

I sidste uge fik vi så svaret, og juristerne vurderer, at EU-kommissionens praksis efter al sandsynlighed er i strid med EU-retten.

Generel tendens

Desværre er denne sag ikke enestående, men et glimrende eksempel på denne generelle tendens til hemmelighedskræmmeri og forsøg på mørklægning i EU-systemet.

Igen og igen ser vi eksempler på, at man fra centralt hold ønsker at borgerne får adgang til mindst mulig information.

Det har været EU-kommissionens tilgang til forhandlingerne om TTIP, en ny stor handelsaftale mellem EU og USA. Her har en række borgere og organisationer været dybt bekymrede og forlangt svar på hvad der forhandles om. Bliver uddannelse nu en varer der skal handles på lige fod med sko og tomater? Får virksomheder de facto mulighed for at nedlægge veto mod lovgivning i stater? Hvilke interesser har tobakslobbyen i TTIP? Listen er uendelig lang, men fælles for alle spørgsmålene er, at EU-toppen ikke vil svare på dem.

Mødt med tavshed

Det samme var tilfældet i forbindelse med valget af Jean Claude-Juncker som formand for EU-kommissionen.

Her blev der stillet meget kritiske spørgsmål til hans rolle i forbindelse med skattesvindel i Luxembourg da han var henholdsvis var finans- og premierminister i landet. De samme kritiske spørgsmål blev gentaget da Juncker sidste år var gæst i EU-parlamentet.

Begge gange blev spørgsmålene fejet af banen som værende useriøse eller mødt med tavshed.

Juncker blev alligevel godkendt som formand for EU-kommissionen og hans personlige stil som lukket og hemmelighedsfuld ser han ud til at have udbygget til en generel ledelsesfilosofi hos hele EU-kommissionen.

Forhåbentlig vil den nye sag ved EU-domstolen være med til at slå fast, at dén går ikke.

Borgerne i EU har ret til indblik i, hvad der foregår bag de lukkede døre.


Indlægget har tidligere været bragt på Berlingskes blogsite Politiko