Blog

Brexit er skyld i alt


Intet problem er for stort - eller småt - til at passe i Brexit-gryden. Og hvem ved - måske var det voldsomme regnskyl i weekenden også begrundet i BREXIT?

Enden på vestens civilisation
Inden afstemningen sagde EU’s præsident Donald Tusk, at det ville blive enden på vestens politiske civilisation, hvis Storbritannien meldte sig ud af EU. Hvad et utal af krige og epidemier ikke formåede at gøre kål på, skulle en simpel folkeafstemning altså kunne pulverisere på en enkelt aften.

To måneder senere er EU-elitens retorik ærlig talt ikke blevet meget mere afbalanceret, selvom hverken EU-Parlamentet eller Akropolis styrtede i grus den 23. juni.

Fordi jeg er EU-modstander, betyder det ikke, at jeg sympatiserer med højreorienterede voldspsykopater.

Når man lytter til EU-eliten, så er det svært at konstatere andet end, at den er dybt skuffet over resultatet af folkeafstemningen. Men samtidig også vældig opsat på at bruge den som undskyldning og forklaring på alt.

Økonomien har det faktisk ikke så slemt

Over de sidste par uger har der været en sand stribe af historier om, hvor elendigt den britiske økonomi har det efter afstemningen. Det britiske pund er f.eks. faldet og ligger nu lavt sammenlignet med den amerikanske dollar. Samtidig glemmer man, at pundet tidligere har taget dyk i forhold til euroen.

Det har både fordele og ulemper, selv om EU-eliten og pressen tilsyneladende gør en dyd ud af ignorere dette forhold.

DR havde f.eks. en fin artikel om, hvordan baconpriserne er eksploderet i Storbritaninen (læs her), det skyldes netop det britiske punds mindre værdig. Men man kunne også have skrevet den næsten omvendte historie; et lavere pund betyder mere eksport.

Eksport af vare er som bekendt godt for arbejdsløsheden, da det skaber vækst og arbejdspladser. Det kan ovenikøbet på bare lidt længere sigt være rigtig gavnligt, fordi det betyder at den nationale efterspørgsel også stiger, og dermed kan der skabes endnu flere arbejdspladser. Og er der noget Storbritannien mangler, så er det arbejdspladser!

Selvfølgelig er det også træls for især middelklassen, når det bliver dyre at købe især varer fra udlandet. Pointen i dette er ikke at sige, at det altid er godt med en lav valuta, men at der faktisk er både fordele og ulemper - selv om de EU-begejstrede kredse aktivt forsøger at glemme det.

I sidste uge kom der i øvrigt en historie om, at mange af de kortvarige økonomiske bump, der kom efter BREXIT allerede er aftaget helt eller næsten. Desværre glemte de fleste journalister i Danmark ganske vist at skrive om det, men her kan man læse mere her.

Handelsaftaler med USA

I den netop overståede weekend har vi så hørt om, hvordan briterne får overordentligt svært ved at få en handelsaftale med USA, når de ikke bliver dækket af EU’s forhandlinger, TTIP. En lidt sjov historie, når man tænker på, at flere ledende lande allerede har erklæret TTIP for død.

På samme måde vil Canada gerne have CETA-handelsaftalen mellem Canada og EU godkendt, før de ser på en aftalen med UK. Men mon ikke det lige går an? CETA skal behandles i EU-systemet allerede i dette efterår, så der er ikke tale om langvarige processer længere.

UK har endnu ikke indgivet deres ønske om udmeldelse, og derfor ville det også være noget besynderligt, hvis Canada og Storbritannien skulle sætte sig ned og forhandle netop nu. Den tid, den sorg.

Vold og højreekstremisme

De værste beskyldninger jeg til dato er stødt på er dog dem om, at afstemningen er skyld i mere vold i Storbritannien, og at dette postulerede forhold skulle få os andre til at holde op med at ønske en udmeldelse af EU.

Igennem længere tid har medierne bragt mange uhyggelige beretninger fra Storbritannien om racistisk motiveret vold. Det gør helt ondt at læse og høre om disse begivenheder. Og enhver form for vold må naturligvis fordømmes på det kraftigste, ikke mindst hvis den bygger på racisme og fremmedhad.

Men fordi jeg er EU-modstander, betyder det ikke, at jeg sympatiserer med højreorienterede voldspsykopater. Jeg nægter at acceptere den præmis, at fordi jeg agiterer for mere demokrati uden for EU, så må jeg nødvendigvis dele synspunkter med alle EU-modstandere.

Vi lever i en tid med komplekse problemstillinger, der ikke kan løses med forsimplede udlægninger og billig demagogi.

Jeg hverken kan eller vil acceptere, at almindelige demokratiske EU-modstandere, som ønsker mere indflydelse på beslutningsprocesserne i deres samfund, skal kædes sammen med denne vanvittige form for ekstremisme.

I et demokratisk samfund må vi ikke lade ekstremister og højreradikale terrorister kidnappe den politiske dagsorden. Vi må aldrig overlade det til dem, at definere vores andres politik. Hvad bliver det næste?

Må jeg så heller ikke protestere mod TTIP-handelsaftalen bare fordi Front National fra Frankrig også er modstandere? Som EU modstander vil jeg kunne tale både EU’s udemokratiske strukturer og ekstremismens undertrykkende vold og ideologier imod.

Ikke fomsimplede løsninger

Vi lever i en tid med komplekse problemstillinger, der ikke kan løses med forsimplede udlægninger og billig demagogi. Vi skylder ofrene for racistisk vold - både dem der er direkte ramt, og dem der er seriøst bange og bekymrede - at vi som samfund tager problemstillingen med højre-radikalisering og fremmehad dybt seriøst.

Det gør vi først og fremmest ved at sige klart og utvetydigt fra over for enhver type vold og undertrykkelse. Samt ved at analysere de bagvedliggende årsager til volden. Rigtig mange borgere lever i fattigdom og angst for fremtiden. De ser ingen muligheder for sig, og så søger de forklaringer. Nogle af dem er blevet overbevist om, at det er “de fremmedes” skyld.

Selvindsigt og selvrefleksion er en vigtig måde at blive bedre på. Men når man ikke formår at indse sine egne fejl, så bliver man hurtigt til en dårlig taber. Man har aldrig selv gjort noget forkert, for det er altid de andre, der snyder og spiller beskidt.

Netop derfor bliver EU ikke bedre - og netop derfor er EU-eliten ikke særligt gode tabere: den ignorerer nemlig sine egne mangler og undskylder sit nederlag ved at skyde skylden for alle verdens problemer på modstanderne, som altså i dette tilfælde er Brexit-tilhængerne.

Men ærlig talt, er det så ikke på høje tid, at vi kommer videre og anlægger en mere nuanceret tilgang til verden?

(Dette blog-indlæg blev oprindeligt offentligjort af Berlingske Tidendes Politiko)