Blog

Danskerne bør også stemme om EU-medlemskab


Da vi i sidste måned havde landsmøde i Folkebevægelsen mod EU, var en af de internationale gæster den britiske Labour-mand, Kelvin Hopkins.

Hopkins er medlem af det britiske Underhus og sidder i deres pendant til Folketingets Europaudvalg. Og så er han en af de ledende kræfter i den brede, tværpolitiske bevægelse, der har været med til at rejse kravet om en folkeafstemning om det britiske EU-medlemskab. Deres pres er som bekendt lykkedes, og briterne skal 23. juni stemme om, hvorvidt de fortsat ønsker at være medlem af EU.

Selvbestemmelse under angreb

Storbritannien blev medlem af EU samme år som Danmark, i 1973.Siden har EU forandret sig radikalt. I løbet af de mere end 40 år har EU udviklet sig voldsomt fra at være et handelssamarbejde til en politisk union, der har indflydelse på hovedparten af al lovgivning herhjemme og blander sig i stort set alle dele af vores samfund.

Det gælder på centrale områder som velfærd og på vores finanslove, som i dag skal et smut forbi EU, inden de kan vedtages i Folketinget. På arbejdsmarkedet har EU-Domstolen åbnet op for forringelser af faglige rettigheder og udbredt social dumping, og på miljøområdet kan vi ikke forbyde farlige stoffer, når de er godkendt i EU.

Lige nu er EU-kommissionen i gang med at forhandle med USA om handelsaftalen TTIP, som blandt andet lægger op til, at virksomheder får mulighed for at sagsøge lande, hvis der er love, der hindrer deres indtjeningsmuligheder, og til at al fremtidig EU-lovgivning skal tjekkes af med USA, inden det bliver fremlagt i EU.

Der sker altså hele tiden nye indgreb i den demokratiske selvbestemmelse, samtidig med at flere og flere beslutninger flyttes længere væk fra borgerne. Langt det meste bliver vedtaget hen over hovedet på befolkningen, uden at vi har mulighed for at sige til og fra.

EU-skepsis stiger

Når befolkningen så endelig bliver spurgt, viser danskerne gang på gang, at de ikke ønsker at afgive mere suverænitet til EU. Det skete så sent som i december, da et flertal afviste at afskaffe retsforbeholdet. Et retsforbehold, som vi jo i øvrigt fik, da vi stemte nej til den suverænitetsafgivelse, som Maastricht-traktaten ville have medført.

I takt med, at EU blander sig stadigt mere, stiger danskernes grundlæggende skepsis over for unionen. I sidste måned viste en meningsmåling i Børsen, at 33 procent af danskerne ville stemme nej til at være med i EU, hvis der var til valg i morgen. Det er en markant stigning i forhold til en tilsvarende måling, som Greens lavede i 2013, hvor kun 25 procent mente, at Danmark bør træde ud af EU.

Der er altså gode grunde til igen at høre befolkningen, om de stadig ønsker at være med i EU. I debatten om EU-medlemskab kan man tit få indtryk af, at det har helt katastrofale konsekvenser at stå uden for unionen. Vi behøver ikke se længere væk end til Norge eller Island for at forvisse os om, at det ikke er sandt.

Her er økonomien sundere end i de andre nordiske lande og både samarbejde og handel med EU-landene fungerer fint. Og så har de samtidig frihed til at føre den økonomiske politik, de ønsker.

Man hører også, at Danmark vil lukke sig om sig selv uden for EU. Men der er masser af andre fora, hvor man kan styrke det internationale samarbejde uden at give køb på den nationale selvbestemmelse. Det gælder eksempelvis FN, Europarådet, OSCE og Nordisk Råd.

Lad befolkningen bestemme

Det EF, Danmark blev medlem af i 1973, er ikke det samme som det EU, vi er med i nu.

Uanset om man mener, at vi skal fortsætte EU-medlemskabet eller ej, er det eneste rigtige at spørge befolkningen. Det er dem, der skal bestemme om EU-medlemskabet skal fortsætte.

Derfor har vi i Folkebevægelsen mod EU startet en underskriftsindsamling for en folkeafstemning om dansk EU-medlemskab. Den kan man finde her. Der er brug for massivt pres nedefra, hvis kravet om en folkeafstemning skal kæmpes igennem. Men erfaringerne fra Storbritannien viser, at det kan lade sig gøre.

Jeg håber, at mange vil skrive under.

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Indlægget har tidligere været bragt på Altinget.dk