Blog

Deleøkonomi eller dække for fup?


Når jeg fortæller min datter, at da jeg var barn havde vi slet ikke mobiltelefoner, kigger hun lidt mærkeligt på mig. Men det afgørende slag kom den dag jeg fortalte, at der ikke fandtes iPads. Jamen hvordan så I så Ramasjang??

I mit relativt korte liv har jeg – og hele min generation – oplevet en verden i hastig udvikling. Jeg tror, at de fleste af os synes, at det er skønt. Jeg er glad for både min mobiltelefon og min iPad, og jeg er især glad for at kunne have store mængde papirer liggende digitalt frem for at slæbe rundt på dem i trykt udgave.

Det siger en del, at Uber allerede har været ude og rose strategien.

Men selv alle disse spændende, nye veje har udfordringer. De har bragt nye virksomhedsformer på banen og nye måder at tjene penge. For dem, der finder indtjening på de nye veje, kan det være fornuftigt, men vi skal passe på, hvad det gør ved vores samfund. Velfærdssamfundet fungerer kun, fordi vi betaler skat. Retten til at få løn under sygdom, at holde ferie, at få løn under barsel og meget andet, er rettigheder, som arbejdstagerne risikerer at miste igen.

Derfor er det altafgørende, at vi får skabt rammer for disse nye virksomhedsformer, hvor folk stadig arbejder under ordnede forhold. Og derfor er der problemer med de nye forretningsmodeller som f.eks. Uber, hvor der i alt for høj grad ikke bliver betalt skat af indkomst og hvor der ikke er ordentlige forhold for chaufførerne. Det er til skade for både dem og for deres kolleger i resten af taxa-branchen, som bliver presset på deres rettigheder.

En katastrofal strategi

I dag har EU-kommissionen så fremlagt deres strategi for, hvordan vi håndterer den såkaldte deleøkonomi. Og det er en katastrofal strategi!

Kommissionen skelner ikke mellem egentlig dele-økonomi, hvor man f.eks. kører i bil sammen fra Aarhus til København og deles om udgiften, og så indtjening som Uber, hvor man bestiller en bil til at blive kort et bestemt sted hen og betaler (altså taxa-service).

Det giver ellers sig selv, at der er så åbenlyse forskellige, at man naturligvis er nødt til at skelne.

Derudover gør EU-kommissionen det helt klart, at det at nogen lande kan finde på at begrænse f.eks. Uber, er et meget stort problem. Man skal helst undlade at stille krav til de nye forretningsmodeller og i stedet bare byde dem velkomne med åbne arme.

Men hvorfor i alverden skulle vi dog ikke kunne byde teknologien velkommen og samtidig kræve ordnede forhold?

Hvis et land finder det rimeligt at kræve autorisation før man udbyder en bestemt service, ja, så må det nødvendigvis da også gælde for services udbudt via de nye forretningsmodeller. Men det mener Kommissionen ikke nødvendigvis…

Noget af det mest bekymrende i mine øjne er, hvordan Kommissionen forsøger at beskytte dem, der laver platformene. Argumentet er, at f.eks. Uber ikke er ansvarlige, så længe de bare tilbyder informationsudveksling mellem to brugere. Det kan i nogle tilfælde være logisk nok, men man må bare sige, at det giver nogle gevaldige huller til ansvarsfraskrivelse. Chaufførerne behøver således ikke blive betragtet som ansatte, men som brugere – og dermed uden rettigheder og uden beskyttelse. Det går ikke.

Det siger således også en del, at Uber allerede har været ude og rose Kommissionens udspil.

Farlig harmonisering

Men der hvor Kommissionen hensigter træder tydeligst frem, er i det klare ønske om, at alle medlemslande skal have ens regler. Med så forskellige arbejdsmarkeder og så forskellige skattesystemer, som medlemslandene har i dag, så er det ikke nogen rar tanke, at EU-Kommissionen nu vil forsøge at harmonisere endnu mere.

Gode måder at integrere nye forretningsmodeller i ét land er langt fra nødvendigvis gode et andet sted. Bare tænk på, hvor stor forskel der er på, om arbejdernes rettigheder kommer fra lovgivning eller primært overenskomster.

Dette her risikerer at blive endnu et spadestik under vores arbejdsmarked, hvor der er ordnede og gode vilkår for arbejdstagerne – til glæde for hele samfundet. Og ikke mindst, hvor der bliver betalt skat af indtjeningen!


Indlægget har tidlgiere været bragt på Politiko.dk