Blog

Den norske model – ik’ så ringe endda


Norges forhold til EU er blevet et centralt diskussionspunkt i både Brexit-debatten og debatten om en dansk folkeafstemning.

Især fremhæver EU-tilhængerne lidt spydigt, at Norge har et “fax-demokrati”, hvor de alligevel bare følger EU-lovgivningen – de skulle angiveligt få EU’s direktiver ind på en fax i Stortinget, oversætte dem til norsk og vedtage dem.

Efter et DAXIT skal vi finde en model, hvor vi kan fortsætte med at samarbejde og samhandle uden at vi af den grund skal overtage EU’s skadelige politik.

Men faktisk er den norske model ikke så ringe endda, selv om den rummer betydelige problemer.

Norge har en aftale med EU gennem EØS. Aftalen betyder lidt forenklet, at Norge er en del af EU’s indre marked, og at de love som EU vedtager for det indre marked også skal gælde i Norge. Dog uden at Norge selv er med til at vedtage dem i EU.

Diplomati og vetoret

Det lyder deprimerende, ja. Men dels har Norge to muligheder i forhold til de konkrete love; De kan bruge diplomati, da de deltager i f.eks. det lovforberedende arbejde, og så har de vetoret.

De har ret til at afvise en ny EU-lov – også på det indre marked! Her vil EU-tilhængerne fremhæve, at Norge aldrig har gjort brug af vetoretten, fordi de frygter for EU’s straf. Og det er næsten korrekt. Faktisk brugte den sidste socialdemokratiske regering vetoretten overfor EU’s nyeste postdirektiv, men så kom der en borgerlig regering til, og de droppede veto’en igen.

Sørgeligt ja. Faktisk kan man sige, at nordmændene har fuldstændig samme problem, som vi har i Danmark: Flertallet i deres Storting/Folketing har en betydelig anden holdning til EU end befolkningen.

Således ønsker deres statsminister, at Norge skal melde sig ind i EU, mens der har været tydelige og klare nej-flertaller i meningsmålingerne i over 5 år. Det betyder, at Stortinget rask væk bøjer nakken for at få Norge så tæt på EU som muligt, fuldstændig ligesom det danske Folketing har tilsluttet Danmark et hav af latterlige ting (f.eks. finanspagten) uden om befolkningen.

Hvorfor er det vigtigt? Jo, fordi med et andet flertal, så kunne nordmændene bruge deres aftale med EU på en langt bedre måde. De kunne sikre samhandel og samarbejde, men samtidig opsætte klarer linjer for, hvor de ikke vil være med.

Som det er nu overtager de ganske mange regler fra EU. Man skal dog huske, at Norge trods alt kun er med i Det Indre Marked, hvorimod vi andre jo også hænger på den økonomiske politik, udenrigspolitikken og så videre og så videre.

Vigtige alternativer

Jeg synes derfor man kan tillade sig at sige, at den norske model langt fra er god nok, men den er langt bedre end den danske model, nemlig et EU-medlemskab.

Hvis vi en dag får en folkeafstemning i Danmark – eller tør man mon sige, når vi en dag får en folkeafstemning – så er det klart, at vi skal tage diskussionen om forskellige alternativer.

Der vil jeg ikke pege på Norge som idealet, men derimod påpege, at mange lande har forskellige tilknytninger til EU, og at vi efter et eventuelt DAXIT skal finde en model, hvor vi kan fortsætte med at samarbejde og handle med hinanden, men uden at vi af den grund skal overtage EU’s skadelige regler på miljø, arbejdsvilkår osv.

Og så skal vi ikke mindst genvinde vores solidariske internationale stemme, så vi kan stå op for de fattige lande og for klimaet i internationale forhandlinger.

Måske kan vi ovenikøbet gå i fælles front med blandt andet Norge og Island, når vi skal forhandle nye aftaler med EU. I hvert fald er der rigtig mange mennesker i Norge, som er trætte af deres nuværende aftale med EU, fordi de kommer for tæt på EU-regler.

I første omgang er det dog tid til at borgerne bliver spurgt – ligesom de bliver i Storbritannien.

Er du enig i, at vi skal have en folkeafstemning? Så skriv under på kravet her: www.folkebevaegelsen.dk/stem.


Indlægget har tidligere været bragt på Politiko.