Blog

Et skridt frem og to store tilbage


EU’s tiltagende overvågning af borgerne skaber ofte bekymring blandt eksperter og rettighedsorganisationer.

I denne uge har EU-parlamentet to vigtige diskussioner på det område.

PNR-registrets masseovervågning er et voldsomt indgreb i almindelige borgeres ret til privatliv.

For det første ventes parlamentet i dag at formelt godkende EU’s forordning om persondatabeskyttelse. Forordningen er i forvejen blevet forhandlet på plads i den såkaldte trilog, der består af repræsentanter fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen, så denne uges diskussioner er mest en formsag.

I sig selv lægger forordningen, som vil gælde fra foråret 2018, faktisk op til en stærkere persondatabeskyttelse end den, vi har i dag. Blandt andet får borgere nemmere adgang til at se, hvilke oplysninger, der er registreret om dem, og så bliver “retten til at blive glemt” – altså kræve gamle oplysninger om sig selv slettet fra nettet – skrevet ind i forordningen.

Det er jo sådan set fint nok, selvom det ikke fylder meget i kommissionens samlede planer om fælles registersammenkøring på det indre digitale marked.

Baner vejen for PNR

Problemet er, at vedtagelsen af persondataforordningen også vil bane vejen for, at det omstridte PNR-register kan vedtages i parlamentet. Når persondatabeskyttelsen er på plads, mener man nemlig, at registret kan indføres uden at bringe EU på kant med de basale menneskerettigheder. Og dét er straks mere problematisk.

PNR-registret er det store, fælles EU-register over flyrejsende, som gemmer oplysninger som pasnummer, bagageoplysninger, hvem man rejser med, hvor man rejser hen og sågar hvilken type måltid, man har valgt under rejsen. Danmarks retsforbehold beskytter os fra at være med i registret. Men danskere bliver stadig registreret, når de flyver til, fra eller via et andet EU-land.

Det skal angiveligt gøre det lettere at bekæmpe terror, men er blevet mødt med omfattende kritik fra både efterretningseksperter og menneskeretsorganisationer, fordi det registrerer alle, uanset om man er mistænkt eller ej. I USA har de i flere år haft lignende registre, og det har blandt andet ført til, at flere kritiske journalister eller
politisk aktive bliver afhørt eller afvist i lufthavnene.

Den type masseovervågning er et voldsomt indgreb i almindelige borgeres ret til privatliv. Både Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention slår jo fast, at hverken EU eller medlemslandene må overvåge borgere, der ikke er mistænkt for noget kriminelt.

Og man får ikke engang bedre efterretninger ud af det, fordi oplysninger om eventuelle passagerer, der er under mistanke for at ville begå noget kriminelt, drukner i den ufokuserede masseovervågning af alle de andre. Og som Jesper Lund fra IT-politisk Forening siger, så ved folk, der eksempelvis rejser ned for at bekæmpe ISIS godt, hvordan systemet fungerer, så de køber en enkeltbillet i stedet.

Et spørgsmål om rettigheder

Derfor har vi i vores gruppe, GUE/NGL, rejst forslag om helt at afvise registret.

Vi har også tidligere forsøgt at få registret indsnævret til kun at omfatte personer, der rent faktisk er mistænkt for noget kriminelt, så man undgår at krænke uskyldige menneskers rettigheder og sikrer, at vigtige oplysninger ikke drukner i en høstak af overflødige registreringer. Men det blev desværre afvist.

Det bliver spændende at se, om parlamentet i dag vil lytte til kritikken og bremse PNR-registret. Men der er desværre ikke meget, der tyder på det.

Vi har med andre ord udsigt til et lille skridt frem og to store tilbage for vores rettigheder i EU’s hastigt voksende overvågningsapparat.


Indlægget har tidligere været bragt på Modkraft.dk