Blog

Folkebevægelsen støtter "Racismefri Folkefest"


Årets Folkemøde på Bornholm får besøg af forskellige udemokratiske og racistiske politikere. Folkebevægelsen mod EU støtter derfor markeringen "Racismefri Folkefest", der finder sted lørdag formiddag.

Arrangørerne skriver:

Under parolen "Racismefri Folkefest" inviteres du hermed til at udvandre fra årets Folkemødet, lørdag d. 13. juni kl.11-13.30

Vi starter bag Nordlandshallen i Allinge og har sankt hans-pladsen bag Rådstuen i Sandvig som destination.

Herfra vil der blive afholdt talere og spillet musik.

Vores modstand handler ikke om at bekæmpe politiske modstandere, men om at vise vores afstandtagen til modstandere af demokratiet. Demokrati handler ikke udelukkende om ytringsfrihed og andre beslægtede rettigheder, men i høj grad også om villigheden til at indgå i dialog.

Når hele befolkningsgrupper stemples som underlegne og racismen træder frem i fuld flor, er der intet grundlag dialog.

Arrangørerne er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Prosa, Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten hører pt. til anbefalerne, men kredsen udvider sig hele tiden og vil bliver opdateret løbende.