Blog

Forbeholdet giver os mulighed for at hjælpe flygtninge


Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Det påstås alt for ofte i debatten om retsforbeholdet, at Danmark på grund af vores retsforbehold ikke kan tage en andel af de flygtninge, som EU-landene vil forsøge at fordele mellem sig.

Det passer bare ikke.

Retsforbeholdet giver os frihed til selv at bestemme, hvilken retspolitik og asyl- og udlændingepolitik der skal føres i Danmark.

Det betyder, at vi med retsforbeholdet kan gøre mere eller mindre for at hjælpe flygtninge. Intet i retsforbeholdet forhindrer således, at Danmark kan deltage i en mellemstatslig kvotefordeling af flygtninge med EU-landene og andre lande.

Med retsforbeholdet sikrer vi til gengæld, at demokratiet fungerer i Danmark.

Vi kan stille vores politikere til ansvar for den retspolitik og asyl- og udlændingepolitik, der føres i landet. Desuden vil retsforbeholdet tvinge vores politikere til at tænke selvstændigt i stedet for som døde fisk at flyde med strømmen i EU.

Det mener vi især er vigtigt i forhold til den politik, EU fører på flygtningeområdet. For EU fører langtfra en politik, der bygger på medmenneskelighed og en global tankegang.

Vi er glade for, at Danmark ikke deltager i en EU-politik, der kan resultere i, at man skal ødelægge fiskerbåde ved Middelhavet.

Vi bør i stedet se på, hvordan der kan laves en helhedsløsning, hvor Danmark kan vise mere medmenneskelighed og global ansvarlighed.

Vi oplever i dag den største flygtningekrise i verden siden Anden Verdenskrig. Vi ser gerne, at Danmark deltager i en frivillig fordeling af flygtninge med EU-landene og andre sikre lande som Norge, Island og Schweiz.

Men vi er også nødt til at se ud over Europa. Vi er nødt til at tænke globalt.

Et land som Libanon, der er ca. en tredjedel af Jylland i størrelse, har taget over 1,1 million flygtninge. Imens taler vi i Danmark om nogle tusinder hvert år.

FN råber efter hjælp, og på trods af en pæn dansk retorik om hjælp til nærområderne, så er realiteten, at Danmark i år har givet mindre støtte til hjælp i Syrien, end vi har gjort de to seneste år.

Hvis vi ikke får gjort mere for at støtte FN og landene i nærområderne, kan vi være sikre på, at det vil blive et rent kaos, og at mange flere flygtninge vil søge mod Europa.

Men det er heller ikke nok at se på fordeling af flygtninge og hjælp til nærområderne. Vi er også nødt til at se på årsagerne til, at mennesker flygter.

EU har alt for længe ført en handelspolitik til skade for fattige lande. EU har indgået fiskeriaftaler med afrikanske regeringer til skade for civilbefolkninger.

EU støtter en våbenindustri, der sælger våben til regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne.

Ja, Frankrig eksporterede rent faktisk våben til Syriens regime igennem mange år. Våben, der er brugt og bruges mod civile.

Det er også på tide, at der gøres mere for fredsmægling end terrorstemplinger og krigsindsatser.

Vi i de vestlige lande har simpelthen opført os uansvarligt i alt for lang tid. Det er på tide, at der sker en hovedrengøring, hvis vi vil en bedre og mere sikker verden for os alle.

Vi har ingen respekt for den dobbeltmoral, som vi oplever, når det gælder flygtningene. Vi vil en bedre verden, og vi vil, at Danmark skal bruge den frihed, som vi har gennem vores retsforbehold – og for den sags skyld forsvarsforbeholdet – til at vise mere ansvarlighed og medmenneskelighed.

Lad os deltage i en fordeling af flygtninge med andre sikre lande, lad os sende et Jutlandia-hospitalsskib til Middelhavet, give mere støtte til flygtningehjælp i nærområderne og tage fat i årsagerne til, at mennesker flygter.

Derfor siger vi også helt klart nej til at give EU overstatslig magt over retspolitikken og udlændingepolitikken og ja til retsforbeholdet, medmenneskelighed og anstændighed.

Indlægget blev bragt i Politiken den 18. september.