Blog

Husker du år 2000, Euroafstemningen og Nyrup?


eg kan huske, hvordan valgkampen var ekstraordinær lang – syv måneder – og strakte sig fra marts henover sommeren og frem til september. Det gav generelt plads til, hvad jeg husker som, en mere saglig debat end den vi nu ser om Retsforbeholdet.

Det var et modigt træk fra daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på den måde at give tid til debat. Det havde dog også den konsekvens, at som månederne og debatten skred frem, så tabte Ja-siden terræn. Til sidst kunne Nej-siden triumfere, trods enormt dårlige meningsmålinger i årene op til afstemningen.

Dengang som nu bød debatten dog også på usaglige skræmmebilleder fra ja-siden om, hvor meget dårligere Danmark og danskerne ville være stillet ved et nej. Blandt andet fortalte Poul Nyrup i august 2000 på socialdemokraternes sommergruppemøde at:

”Hvis man ikke får et ja, vil man risikere, at mange eksportvirksomheder kommer i knibe, fordi der kommer pres på kronen. I Danmark gælder det, at hvis man stemmer ja den 28. september, så er det bedst for arbejdspladsen.”

Nyrups frygt viste sig i den grad ubegrundet. Faktisk viste det sig at forholde sig stik modsat. Danskerne stemte ’nej’ og dansk erhvervsliv har klaret sig bedre igennem den økonomiske krise end erhvervslivet i eurolandene.

Det samme gør sig gældende, når vi snakker om arbejdspladser; i Danmark ligger arbejdsløsheden markant under gennemsnittet i eurolandene og har gjort det siden afstemningen i 2000.

Skræmmekampagne udviklede sig i slutspurten til konkrete trusler
Jeg kan også huske, da partiformændene fra samtlige Ja-partier, fire dage inden afstemningen, tonede frem på landets tv-skærme og lovede alvorlige nedskæringer på fremtidige finanslove, hvis befolkningen stemte ’nej’.

”Jeg er enig med regeringen i, at bliver det et nej, så vil det sandsynligvis medføre en strammere finanslov.” sagde Anders Fogh Rasmussen på det fælles pressemøde den 24. september 2000.

Truslerne bed dog ikke for alvor på danskerne. Og selvom valgresultatet ikke blev så stor en sejr til nej-siden som det så ud til blot 14 dage forinden, så viste det sig at være et klogt valg.

For selvom 00’erne bød på den ene stramme finanslov efter den anden, så er det kun vand ved siden af, hvad finanslovene i lande som Irland, Portugal, Spanien, Italien Grækenland har bragt efter deres indtræden i Euroen.

Jeg påstår ikke, at Euroen alene er skyld i den kaotiske økonomiske situation i store dele af Eurozonen. Men at påstå, som Ja-partierne gjorde den gang, at Euroen skaber sikre og stabile rammer for landenes økonomier har vist sig som direkte forkert.

Alt i alt har de sidste 15 år været en lang perlerække af beviser på, at danskerne den gang i år 2000 traf den helt rigtige beslutning, og samtidig er ja-partiernes daværende skræmmekampagner blevet udstillet som grundløse.

Artiklen er oprindeligt bragt på Politiko.dk. du kan læse det her!