Blog

Skattely: Lad det ikke blive ved ordene denne gang!


Sidste gang vi havde et kæmpe læk af oplysninger om skattely, drejede det sig primært om, hvordan myndighederne i Luxembourg aktivt havde hjulpet virksomheder med at slippe for at betale skat i andre EU-lande. Det var en grim sag og den kom kort tid efter, at den tidligere premierminister og skatteminister, Jean-Claude Juncker fra netop Luxembourg, var blevet udpeget som formand for EU-kommissionen.

Det er naivt at tro, at EU kommer som prinsen på den hvide hest og løser problemet.

Det gav anledning til mange hårde ord fra politikere, der nu ville stramme op og få stoppet denne skatteunddragelse. Også fra mig selv. Det er jo næsten ikke til at holde ud, at vores velfærdssamfund bløder samtidig med at velhavere og store virksomheder fusker med de bidrag, som ellers kunne være med til at hjælpe vores alle sammens velfærd.

Problemet er bare, at hårde ord hvert andet år ikke hjælper stort.

Personligt mente jeg – og en række andre parlamentarikere – at konsekvensen af skandalen om Juncker måtte være, at han gik af som kommissionsformand. Hvordan skulle vi dog kunne have tillid til ham, når han i den grad har ansvaret for, hvad der er foregået (og stadig gør?) i Luxembourg? Desværre var der et stort flertal i parlamentet, som fastholdt at de havde tillid til ham – nogen tilføjede enddog lidt humoristik, at nu ved vi da, at han har kompetence indenfor området.

Juncker blev altså siddende. I stedet blev de store grupper i parlamentet enige om, at vi kunne nedsætte et tandløst udvalg uden store kompetencer til at se nærmere på det generelle spørgsmål om skattely.

Juncker blev fredet

Her godt halvandet år senere har EU-parlamentet holdt en meget lang stribe af møder, snakket en hel masse og vedtaget en utilstrækkelig rapport om, hvad vi sådan mener om sagen. Til gengæld er Juncker fredet.

Samtidig henvises der til, at EU-kommissær Margrethe Vestager jo er blevet sat til at undersøge Luxembourg nærmere. Principielt set rigtigt nok, men ud over at hun dermed skulle undersøge sin egen chef, så er hun ikke sat til at undersøge skattely, men alene om der er sket en brud på konkurrencereglerne. Dermed undersøger hun altså, om de fordelagtige aftaler kun er tilbudt nogle virksomheder, hvilket kan give anledning til en skævvridning.

Det største lyspunkt i håndteringen efter sidste skattely-skandale er, at vi fik vedtaget et nyt hvidvaskningsdirektiv, hvor vi efter lange kampe fik indført et register over den reelle virksomhedsejer. Desværre blev det ikke offentligt, som vi havde kæmpet for, men lidt har også ret.

>> Læs mere om her: “Danmark skal gå forrest i kampen mod skattely

Hvad sker der denne gang?

Nu har en række journalister så afsløret, hvordan eliten i Danmark og resten af verden gemmer milliarder i skattely i Panama. Mon der så kommer politisk handling bag ordene denne gang?

Jeg må indrømme, at jeg er noget bekymret.

Jeg er bekymret for vores alle sammen velfærd, for skolerne, sundhedssystemet, hjælpen til de ældre og til de handicappede osv. osv. Hvis vi ikke denne gang faktisk får sat handling bag ved ordene, så udhules vores velfærd til fordel for at nogle få kan blive endnu rigere imens andre bliver fattigere. Det er ikke en verden, jeg ønsker!

Jeg har tidligere foreslået en “seksløber mod skattely”, og selv om den er et par år gammel, så er den stadig relevant. Noget af det, vi har lært de sidste par år er, at åbenhed og offentlighed er afgørende.

Se også: "seksløber mod skattely"

Offentlighed betyder, at vi stadig må kæmpe for at få et register over de reelle ejere af virksomheder og fonde, som er fuldt offentligt tilgængeligt. Det vil også være en kæmpe hjælp for udviklingslandene, som også mister store summer til skattely.

Samtidig må vi begynde at sætte hårdt mod hårdt. Lad os sortliste skattely og stille krav ved offentlige indkøb. Det bedste ville være at rulle sådan noget ud i samarbejde på europæisk og globalt plan, men lad os endelig bare starte et sted og hylde enkelte lande, som vil gå foran. Meget er blevet forandret i verden, når enkelte lande har turde vise vejen frem.

Kommissionen som bremseklods

I Sverige har man forsøgt at begrænse skatteunddragelsen ved at opsætte regler for, hvornår en virksomhed kan trække renter fra i skat, når virksomheden har lånt pengene fra et andet selskab i samme koncern, men i andet land, der ikke har effektiv beskatning af renteindtægter. Det fandt EU-kommissionen dog alt for galt, og de har derfor sendt en formel klage til Sverige om, at de bryder med det indre marked.

Og sandheden er da også den kedelige, at EU’s indre marked i høj grad også øger mulighederne for skatteunddragelse indenfor EU, og at det indre marked samtidig begrænser medlemslandenes muligheder for at bekæmpe skattely. Det vigtigste er jo retten til, at kapitalen skal kunne flyde frit!

Et andet tiltag man kan foreslå (ud over mere åbenhed, sortlistning osv.) er at lave en permanent og aktiv kapitalkontrol af pengestrømme til kendte skattelylande. Lidt som en slags sortlistning, hvor den danske centralbank holder øje med, hvem der fører hvilke penge til skattelylandene og naturligvis tjekker det op med Skat. Men det vil også være et åbenlyst brud med det indre markeds fri bevægelighed af kapital.

Hvis så EU-kommissionen bare selv kom med gode brugbare løsninger på skattely!

Men deres pakke fra januar viser med tydelighed, at vi ikke skal forvente, at de er klar til at tage de nødvendige redskaber i brug.

>>Læs mere: "Kommissionens pæne ord stopper ikke skattesvig"

Jeg håber virkeligt inderligt, at der denne gang vil komme mere handling bag ordene, og jeg gør med sikkerhed selv, hvad jeg kan.

Men at forestille sig, at EU nu kommer som prinsen på den hvide hest og løser problemet – da det er i mine øjne dybt naivt. I stedet skal vi nok forvente middelmådige, halvdårlige løsninger og naturligvis – som altid når det gælder EU – en håndfuld ubrugelig EU-ensretning blot for ensretningens skyld.

I mellemtiden må vi holde debatten i kog.

Der er mange gode forslag til at bekæmpe skattely! Nu gælder det om at komme i gang.


Indlægget har tidligere været bragt på Politiko.dk